Alt mulig

Vi har sørme købt hus

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

De sidste uger har mildest talt været hektiske, tankevækkende og der er truffet STORE beslutninger. Det hus vi havde forelsket os i i Holte blev solgt to timer inden vi skrev under på salgsaftale af vores eget. Vi havde herefter en lille uge til at beslutte om vi fortsat ville sælge vores eller om vi ville blive boende. Lang historie kort. Vi har nu købt et fint rækkehus 550 meter fra mine forældre. Det er helt vanvittigt. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville “hjem” igen, men da vi ret impulsivt tog til et åbent hus føltes det bare helt rigtigt og vi bød på stedet og skrev under dagen efter. Sværere behøver det vel heller ikke at være 😉 Vi kommer til at sidde langt billigere i det hus end hvad vi ville have gjort i det andet. Det giver os en masse muligheder og ikke mindst en kæmpe (økonomisk) frihed, hvilket vi nu ved er det helt rigtige for os. Derudover er det bare skønt at komme tættere på bedsteforældrene. Pigerne kan allerede selv ruten frem og tilbage og jeg forudser, at vores unger får et endnu tættere bånd til mine forældre. Vi skal lave en hel del før det bliver som vi vil have det. Vi skal flytte et køkken ind i et andet rum , have en stor foldedør ud til haven og anlægge ny træ terresse foran. Derudover skal der sættes gipslofter op i hele huset og filt på alle vægge. Endeligt vil vi gerne have flere og større vinduer på andensalen, hvor vi kommer til at have hyggestue, men fordi det er et rækkehus, sætter det lidt begrænsninger ift. størrelsen og antallet af vinduer, hvilket gør, at vi nok ikke får denne del realiseret lige med det samme. Jeg er spændt på det der med igen at få naboer så tæt på, men tror at det bliver godt. Haven er på ca. 300 kvadratmeter, hvilket er ganske anstændigt for en rækkehushave. Der er legeplads og fodboldmål lige ude foran haven så den slags bliver vi fri for, hvilket i sig selv frigiver lidt plads. Jeg glæder mig til at vise billeder af både processen og det færdige resultat. Jeg er helt sikker på, at det bliver godt. Der er værelser til alle tre børn og to toiletter. Det ene har ikke bad, men kan etableres ved at inddrage noget af det tilstødende bryggers, så det bliver nok også et projekt på et tidspunkt.

Hverdag

IMG_4370Øvøv. Det par, der var forbi i torsdags gik ikke videre med hverken vores eller det andet hus. Så er det forfra igen. Vi har to fremvisninger i morgen, en på torsdag, en på søndag og et åbent hus også på søndag. Vi håber på, at der er nogen af dem, der bider på. Huset som vi har forelsket os i er stadig ikke solgt, så det er jo godt. Som sagt åndssvagt nervepirrende, men det kan jo gå hen og blive en fordel ved at vi så kan presse prisen lidt mere.

Bettefisen er stadig syg. Det meste af min dag i går gik med at sidde med ham på skødet i sofaen. Han ville kun sove ovenpå mig og hver gang, jeg forsøgte at lægge ham, vågnede han og protesterede. Det er nu meget hyggeligt omend man kan få lidt tendens til røde knopper over slet ikke at få lavet noget – hverken oprydning eller det arbejde, som jeg havde taget med hjem for at få lavet. Sådan er det. Jeg forsøger at nyde, at han trods alt gerne vil putte. Snart er den tid ovre og mon så ikke man ser tilbage og måske fortryder at man ikke nød det mere?

Pigerne er sendt afsted til skole og fisen er nu faldet i søvn på skødet af mig. Surprise. Jeg kan lige akkurat sidde og skrive med en hånd på tastaturet. Helt sikkert et ømt syn. Når han vågner, vil jeg liste ud for at lave morgenens anden kop kaffe og hvis det går vildt for sig, måske endda tage rigtigt tøj på. Vi må se…

God dag til jer

Underskrift

Kælkebakke og krydsede fingre

IMG_4381Så vi har åbenbart en ret så fantastisk kælkebakke her i nærheden. Jeg vidste det egentlig godt, men vi har aldrig besøgt den. Indtil i dag. Det var jo så ret tosset. Altså at vi først nu – mere end fem år efter vi flyttede her til – besøgt egnens bedste kælkebakke. God lang, den helt rette hældning, fyldt med den bedste kælkesne og en skøn udsigt fra toppen. Husets tage, en masse grinende børn og deres forældre til den ene side og havet til den anden. Det er noget, der er godt for sjælen.

Da vi kom hjem lettere forfrosne og med godt røde kinder, var deres farmor og farfar kommet forbi til et kort visit. Vi skulle egentlig have mødtes med dem på Frederiksberg, men bettefisen er desværre blevet syg med høj feber, så vi måtte rykke aftalen herhjem. Nu sidder både bettefis og mellemstebarn og hænger i sofaen øvøv.

I morgen får vi svar fra mægleren på om det par, der var til fremvisning her i torsdags, vil gå videre med vores hus. Lige nu står valget, så vidt vi er informeret om, mellem vores hus og et rækkehus. Vi har en ret stor grund, hvilket de var glade for og derudover køkken i åben forbindelse med stuen, hvilket vidst også var et plus. Kryds gerne lige fingre og tæer for at det falder i hak det hele. Jeg synes at det er lige lovlig spændende for tiden.

Ellers byder ugen ikke på de store udskejelser, hvilket passer perfekt nu sygdommen igen har valgt at slå et smut forbi hytten. Fik jeg sagt, at jeg glæder mig til at det bliver forår??

God uge til jer.

Underskrift

Hverdag, rådighedsvagt og billige point på morkontoen

Jeg kan mærke at jeg har mere lyst til at skrive fremfor at tage billeder for tiden. Selv læser jeg lige for tiden nærmest kun blogs, hvor der er en masse billeder så selv ville springe direkte videre ved et indlæg helt uden billeder. Men altså, når nu det handler om mit liv, bliver jeg nok hængende lidt endnu. Så kan jeg jo passende slette de mest åndssvage indlæg, når jeg igen rammes af et tidspunkt, hvor der er lyst nok udenfor til at kunne tage lidt billeder – hvilket jo i virkeligheden bare er et synonym for “jeg-er-simpelthen-for-træt-til-at-foretage-mig-andet-end-at-underholde-børn-når-jeg-endelig-har-fri-for-arbejdet-ligsom-ik”.

I sidste uge havde jeg rådighedsvagt, hvilket betyder at jeg skal stå til rådighed alle timer udenfor normal arbejdstid. Vagten går fra fyraften mandag til mandag morgen ugen efter. Det kan godt være lidt rodet ift. bettefisen fordi jeg ikke kan have ham alene, når jeg har den vagt. Jeg skal kunne tage telefonen når den ringer og skal enten kunne hjælpe via telefonen eller rykke ud med det samme. Vi har organiseret os ud af det ved at manden, der heldigvis har et udemærket job med gode fleksible arbejdstider, henter bettefisen den uge hvor jeg har vagten. Derudover henter min mor en gang, hvor han så kan arbejde længe. De dage hvor han henter, sætter han sig typisk ind for at arbejde enten når han kommer hjem eller når ungerne er lagt. Faktisk er jeg lidt pjattet med de uger fordi han kommer tidligt hjem. Normalt er han først hjemme omkring aftensmadstid, hvilket betyder at jeg henter, underholder og laver mad (jf. ovenstående omkring de manglende billeder). Men jeg er pjattet med det. Eller faktisk ikke den del omkring madlavningen. Overhovedet. Men mit arbejde, mine børn og det liv vi lever lige nu. Til trods for at vi begge er ansat fuld tid, er vi så heldige at vi har fleksible arbejdstider, mulighed for at arbejde hjemme og er steder med gode kollegaer. Det betyder alverden. Lige nu synes jeg at livet rocker. I morgen kan det være jeg synes noget andet. Pigerne har været glade og hussnakken og ejendomsmæglerens skilt har for en stund været glemt. Mellemstebarnet har i dag gået i skole i 100 dage, hvilket er blevet fejret med stor fest i skolen. Hold op, hvor har hun glædet sig til den dag længe. Jeg kom vidst til at give hende mascara på. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg aldrig ville gøre den slags, men når nu man har haft vagt en hel uge og har arbejdet både nat og dag (bogstavligt) er det altså virkelig billige point på morkontoen. Og det var ikke særlig meget. Og hun har været så sød i dag og kiggede på mig lige inden hun lukkede øjnene og sagde “jeg elsker dig altså virkelig højt mor”. Elsker det pigebarn. Nu vil jeg gå ind og putte med hende. Jeg kom nemlig også til at putte hende i vores seng. Men det var mest fordi at hun havde en hævet tunge og jeg jo var bange for at den skulle hæve sig endnu større i løbet af natten, ik…

Kys og kram

Underskrift

Nytår, tanker og lidt status

Nytår. Tanker og lidt status. Jeg bilder jo mig selv ind, at dette indlæg ikke har noget at gøre med, at nytår typisk er der, hvor man har en masse ønsker om ændringer, vaner, forsætter osv. Og jeg tænker egentlig at jeg har ret. Jeg har ingen intentioner om at skrive, at nu vil der igen være masser af aktivitet på bloggen her. Eller nu kommer der til at ske store ting i mit liv. Bloggen har altid været min egen virtuelle dagbog med tekst og billeder om en tid i en børnefamilie og en tid i mit liv, der på alle områder går rigtig stærkt. Den går bestemt ikke mere langsomt af, at jeg igen er begyndt at arbejde og at bettefisen er startet i vuggestue.

Mit sidste indlæg handlede om sorg. Om at min bror havde mistet sin søn, mine forældre havde mistet deres barnebarn og at jeg havde mistet min lille nevø. Familien er fortsat i sorg og min bror og hans kone selvsagt fortsat i dyb sorg. Da jeg i august modtog opkaldet om, at min lille nevø ikke længere var blandt os, havde jeg ikke i min vildeste fantasi tænkt, at det ville påvirke hele familien så meget. Og tak for det. Det ville have været umuligt at komme videre hvis man havde vidst det. Tror jeg. Sagen er, at sådan noget jo sætter rigtig mange tanker igang. Nogen har jeg lyst til at dele her, nogen holder jeg for mig selv. Om ikke andet for en tid endnu.

Noget af det, der har fyldt meget er tiden med familien og dem som man holder af. Vi har en del rigtig tætte venner og nogen er vi gennem det sidste år blevet endnu tættere med. Det betyder alt for mig, at være sammen med mennesker som jeg holder af og elsker og jeg vil til enhver tid prioritere tid sammen med dem fremfor at stresse over ting jeg ikke når – vasketøj, der ikke bliver ordnet, vinduer der ikke bliver pudset osv. Jeg har nok altid haft det sådan, men jeg er blevet langt mere bevidst om det den seneste tid (hvilket tildels er skyld i den ringe aktivitet herinde ;)) Ift. familien har vi et ønske om at flytte tættere på dem. Jeg tror desværre aldrig vi kommer til at bo så tæt på dem, at man kan gå hjem til hinanden. Min kære mand, er desværre ikke klar på at flytte til Ganløse, hvor mine forældre bor, og jeg tror heller ikke selv, at jeg er klar til at flytte så langt væk fra byen. Men vi er blevet enige om, at vi gerne vil flytte nord for København og har aktuelt kig på et hus i Holte som vi meget gerne vil købe. Så hjælp gerne med at krydse fingre 😉 Min far er opvokset i Holte, jeg har fortsat familie, der bor der og mine bedsteforældre boede der til den dag vi mistede dem (og ja, det var samme dag…). Rigtig mange af mine barndomsminder er fra den by og hver gang vi kommer derhen bliver jeg glad helt ind til benet. Det må da betyde noget, ikke? Hvis vi får fingrene i det hus, vil pigerne (og bettefisen på sigt) kunne tage en bus direkte hjem til mine forældre og det er altså en markant bedring i forhold til nu, hvor jeg ikke aner, hvordan man kommer dertil med det offentlige. Børnenes bedsteforældre på mandens side bor tæt på Lyngby og vi vil således også komme tættere på dem ved at flytte.

Ift. bloggen her, vil jeg fortsætte med at skrive, når jeg har noget at skrive om. Jeg er fortsat ret vild med universet og muligheden for at få nedfældet tanker og arkiveret billeder og tekst fra tiden som småbørnsfamilie. Mit håb er da, at den vokser sammen med mig og at jeg på en eller anden måde finder en retning for den som giver mening. Jeg har tidligere skrevet om vores hverdag, om livet som mor til tre og primært om et liv på barsel. Jeg har skrevet lidt om mine interesser for indretning, om haveliv osv. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skal lukke mere op for mit arbejdsliv, da det jo er en stor del af, hvem jeg også er og jo er noget, der naturligt fylder, nu hvor jeg for alvor er tilbage til det hektiske arbejdsliv. Den må jeg tygge lidt på 🙂

Nu vil jeg gå ind og kysse lidt på mine børn og glædes over, at år 2015 trods meget sorg også bød på lykkelige øjeblikke i form af nevøer på begge sider af familien, nye (virkelig fantastiske) venskaber, skønne arbejdsopgaver, udvidet klarsyn ift. de vigtige ting i livet og en drøm om at flytte til Holte, der måske snart går i opfyldelse.

Rigtig godt nytår til jer

Kys og kram

Underskrift

Alt muligt #2

Som føljeton til første “alt muligt” indlæg kommer hermed version to. På trods af min lidt intense uge fik jeg alligevel hygget lidt med ungerne og taget kameraet med på et par af vores ture. Lucca og jeg har fundet en ny yndlingsrute til de daglige gåture. Der kommer nærmest ingen andre og dem vi endelig har mødt, har været andre hunde og deres ejere, hvilket jo kun er et plus i Luccas bog. Det er skønt at hun kan rende løs og dejligt at se, hvordan hun nyder det.

I sidste uge fik jeg igen igen også rykket lidt rundt herhjemme. Jeg kan ikke lade være og hver gang, der kommer noget nyt til hjemmet – i denne omgang vores fine kaktus – skal der rykkes rundt.

I søndags var vi til et børnevent med Viaplay. Det var søde Emilie, der havde fået lov til at invitere nogen stykker med. Desværre blev ældstebarnet syg så hende og manden måtte blive hjemme. Vi andre tre hyggede dog. Særligt børnene synes det var en fest. Bettefisen fandt noget sand og nød at blive sluppet løs. Jeg fik derfor en meget beskidt lille dreng med hjem. Uh, den fase, hvor de endnu ikke går, er altså en snavset en 😉 Mellemstebarnet nød alt maden og de forskellige aktiviteter, der var iværksat. På vejen hjem og efterfølgende blev vejret nydt inden det igen blev trist og gråt. Øvøv.

I mandags havde ældstebarnet sin afsluttende træning til atletik. Det blev afsluttet med et rigtigt stævne, hvor hendes hold skulle afprøve længdespring og boldkast (spydkast, men med bolde). Vejret var heldigvis godt da det stod på så det var en hyggelig dag for børnene. Vi var begge taget med og hun nød at have to forældre til at heppe fra sidelinjen.

I går var vi sammen med to hold venner til sankthans hygge. Det blev aftalt dagen inden så det blev noget sammenskuds halløj og noget med en masse børn, der blev puttet i hhv. barnevogne udendørs og samtlige værelser indendørs 😉 Dog elsker jeg, at der også er tid til voksenhygge og at den slags kan lade sig gøre i hverdage. Vi bor tæt på hinanden så da vi skulle hjem blev de to store smidt i ladcyklen og bettefisen kørte vi hjem i barnevognen. Jeg er sikker på, at den slags er med til at skabe gode barndomsminder. Det er ihvertfald den slags jeg selv husker tilbage på.

Dagen i dag er helt uden aftaler og skal bare nydes med mindstemanden. Så skønt. God dag til jer.

Underskrift

Alt muligt

Som et nyt tiltag her på bloggen vil jeg dedikere en kategori til alt muligt…andet. Det er alt det, der fylder i hverdagen, men som ikke berettiger til et selvstændigt indlæg. Det er samtidig de små hverdagsøjeblikke, der nok vil være hyggelige for mig selv og min lille familie at se tilbage på i fremtiden da netop disse indlæg og øjeblikke måske i særlig grad handler om den hverdag der leves. Jeg har endnu ikke gjort op med mig selv, hvorvidt det skal være en fast ugentlig kategori da jeg jo ikke ønsker, at det skal blive en “sur pligt” eller unaturlige og opstillede billeder, men derimod det mere spontane og lystbetonede. Men here goes…

Fra en hyggelig dag på en legeplads. Måske ikke det man ser oftest i en kopholder og vel egentlig også en anelse upassende at komme slendrende langs ligustahækken med sådan en ved siden? 😉

Mit elskede soveværelse. Jeg nyder at komme derind hver aften <3

Pelagonier i drivhuset

Lidt krydderier fra samme sted

Et lille glimt gennem hækken

Yndlingstræet. Kender nogen mon navnet?

Og tre af mine yndlingsmennesker <3

Underskrift