Baby

Det der med pasbilleder af børn og et lille tip

bud på pas 3Billederne taler vidst for sig selv, men hold nu op, hvor kan det dog være besværligt at få taget pasbilleder af sin lille bebs. Jeg tror vi har i nærheden af 100 billeder fra den session og ikke et eneste af dem hvor han har lukket mund og kigger lige ind i kameraet. Godt man ikke skal den slags til dagligt. Haha.

Grunden til at vi skal have lavet pas til lille V er fordi vi har besluttet at tage en lille spontan tur til Tyskland (hvor man åbenbart skal have pas med. Ups) Som de lovlydige borgere vi er, måtte det jo derfor komme i orden. Vi skal formegentlig alligevel bruge et pas til sommer så uanset hvad, er det jo fint at have. Vi har fået printet billederne her. Kvaliteten på de endelige billeder er ganske fine og så er det altså noget nemmere (til trods for ca 99 fejlslagne billeder) og billigere end at skulle tage hen til en fotograf. Det lykkedes os ikke at få taget et billede men munden lukket, men de tager vidst heller ikke den slags så højtideligt når det gælder de helt små.

Ugen her har været en ret travl og vanvittig en af slagsen. Alt for mange aftaler og på alt for lidt tid. Alt hvad der har været af fritid er blevet brugt på at gøre pigernes værelser og soveværelse færdigt så mortid med en computer i skødet og en kop kaffe/et glas rødvin i hånden er ved at være noget tid siden. Nu mangler bettefisens værelse og så er vi ved at være færdige for denne omgang. Puha. Så er der tilgengæld et lille orangeri i haven, der skal gøres helt klar til en masse hyggelige sommeraftener. Ih, hvor jeg dog glæder mig…

I dag får vi muligvis en lille nevø. Der er ihvertfald en fødsel der netop er blevet sat igang. Den næste nevø har forventet ankomst 11. april. Det bliver så skønt med fætre på begge sider i familien <3

Rigtig god weekend til jer. Kys og kram fra Charlotte.

Underskrift

Det der med tigerspring

tigerspringJeg læste engang noget om tigerspring. Så glemte jeg det og så kom jeg i verdens skønneste mødregruppe, hvor vi altid bliver enige om, at alt det dårlige er en fase og at der vel altid er et tigerspring.

De sidste par dage har min ellers altid meget nemme og meget glade baby givet lyd fra sig. Normalt når det sker er det grin eller fine sætninger som dadada dadada. De sidste par dage har det dog været både vrede og sure udbrud. Han er ikke meget for at lægge på gulvet og bliver tosset, når kroppen ikke lystrer ham. Jeg er sikker på, at han er godt misundelig på os andre, der kravler lystigt derudaf og helt selv kan hente de ting som vi gerne vil have fingrene i. Og det er da også synd, at han endnu ikke kan den slags, men sådan er livet jo når man bare er en bettemand. Jeg er i tvivl om der er et tigerspring. Hvorfor står der uger og ikke måneder, når man googler den slags. Jeg dur altså ikke til at tælle uger og magter ikke at regne ud, hvorvidt det passer med, at han er ramlet ind i et tigerspring. Jeg bilder mig det ind og ser frem til, at det er overstået og jeg kan få min glade dreng igen.
Glad eller ej, er han sådan helt objektivt virkelig noget af det mest lækre jeg længe har været udsat for. Hold op, hvor bliver han dog kysset meget…

Underskrift

Ps indlægget er skrevet i går inden skudepisoden. Tigerspring og diverse småproblemer på hjemmefronten virker pludselig ikke så slemme mere?…

Har nu været drengemor i seks måneder

V collage seks månederPuha så er de første seks måneder gået. Min lille dreng er nu blevet et halvt år og velvidende, at det er med i kapløbet om at være den største kliche i verden, vil jeg alligevel tilføje, at tiden er fløjet afsted. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at min lille søn er blevet så stor… For et halvt år siden gik jeg på nuværende tidspunkt rundt i haven og var nok så utålmodig. Jeg var på daværende tidspunkt gået syv dage over tid og troede ærlig talt ikke på, at han nogensinde ville komme ud haha. Ganske få timer senere sad jeg med ham i mine arme i vores dobbeltseng og kort efter kom det store fødselsdagsselskab til og der kunne indtages hjemmebagte boller, kanelsnegle, kransekage og champagne. Jeg kunne ikke have ønsket hverken fødsel eller dag bedre. Tænk at kunne være i hjemmevandte omgivelser og så kunne invitere til første fødselsdag i egen have. Jeg har beskrevet min hjemmefødsel i dette indlæg, hvis det skulle have interesse og lidt om mindstebarnets udvikling her.

Dagen i dag bliver egentlig ikke brugt med den store fejring. Jeg skulle have været sammen med en veninde og hendes 13 dage yngre søn. Vi måtte dog aflyse da lillemanden har døjet med en del hoste og hendes lille fyr netop har været ret syg. Jeg turde derfor ikke risikere, at han igen skulle blive syg ved at jeg tog min bakteriebombe med 😉 Ældstepigen skal til fødselsdag hos en veninde og kommer først hjem i morgen og mellemstebarnet har vi overtalt til rent faktisk at være hjemme i dag så hun og jeg kan hygge sammen til Disney. F er igang med soveværelset. Den arme mand arbejder i døgndrift for tiden. Når han kommer hjem fra arbejde fortsætter han i soveværelset. I går var den over midnat før han blev færdig og kunne krybe i seng. Men nøj, hvor bliver det godt og hvor glæder jeg mig til, at vi for alvor kan komme igang med indretningen…

God weekend til jer.

Underskrift

Et tip til en billig spisesmæk (Vi snakker under fem kroner)

HagesmækNu hvor vi er begyndt med grøden herhjemme, vil jeg udover tippet omkring opbevaring som jeg skrev om her også komme med et andet lille tip. Vi kører jo på tredje barn og har vi i den forbindelse også haft rig mulighed for at teste diverse spisesmække. Der kan siges meget godt (og mindre godt) om forskellige modeller og særligt dem, der markedsfører sig med en vandtæt membran har da været smarte, men ærligt så vender vi bare altid tilbage til den typiske institutions frotte spisesmæk. De er gyselige, men yderst praktiske. Du kan snildt bruge den til både at få fjernet det værste snavs fra både mund, hænder bord (stol og gulv når vi kommer dertil) så førnævnte ting (samt baby) ikke behøver blive spulet under bruseren, men derimod kan nøjes med lidt vask i form af en våd klud (nu hvor bettefisen endnu ikke mestrer det der med at drikke af kop til fulde, bliver smækken tilpas våd til, at man på de dovne dage faktisk kan nøjes med spildvandet haha). Jeg skrev, at de var gyselige, men sagen er jo, at du sagtens kan købe (eller enddog selv lave) nogen der er knap så gyselige, hvis man ikke kan holde ud at se på det fx. denne fra Pippi efter samme princip. Selv synes jeg, at dem fra camcam er fine, men her mangler jeg altså den praktiske frotte og derudover vil jeg helst have et sugende lag tættest på barnet, da min erfaring er at vand/mælk eller hvad ved jeg, hurtigt glider af den vandafvisende flade og ned i skødet og så er man jo ligevidt.

Nå, det var slet ikke meningen, at det skulle blive en længere afhandling om noget så kedeligt som en spisesmæk, men blot et tip om, at man selv ret nemt og ikke mindst billig kan lave de gyselige omend praktiske versioner ved at bruge disse håndklæder til to kroner pr. styk.

Du klipper en halsåbning og sætter en knap i. For en lettere version klipper du bare åbningen og bruger så en klemme og for den lidt mere avancerede version, kan du sy kanten så den ikke flosser så meget i vask. Du kan også sætte bindebånd eller andet for at pimpe udtrykket lidt op 😉 Herhjemme har jeg lavet omkring 20 stk. De bliver efter måltidet smidt i kurven sammen med det andet kogevask og jeg behøver således ikke at fedte rundt med en spisesmæk under vandhanen for herefter at have den hængende til tørre i køkkenet.

Dagen i dag – besøg af mødregruppen

OLYMPUS DIGITAL CAMERATorsdag er en hyggelig dag. Der skal V og jeg nemlig i mødregruppe. I dag var de hjemme hos os og det var som altid hyggeligt. Det er simpelthen en helt fantastisk gruppe og vi hygger sådan. Jeg har kun været i mødregruppe ved første og tredje barn. Anden gang var jeg igang med at skrive bachelor og synes derfor det blev lidt presset med en mødregruppe også. Jeg har begge gange været skeptisk og egentlig synes, at det har været et lidt sjovt koncept – at man pludselig skal være sammen med fem fremmede bare fordi de også tuller rundt på barsel. Men det er altså hyggeligt og særligt denne gang nyder jeg det. Vi passer virkelig godt sammen og jeg kan sagtens forestille mig, at det er nogen jeg vil se også efter endt barsel.
Børnene er nu så store, at de for alvor har fået øje på hinanden. Det er altså hyggeligt at se, hvordan de begejstres af at se på hinanden og hvordan de allerede nu går efter samme legetøj. Der snakkes egentlig ikke så meget babyrelateret, men om alt muligt andet, hvilket er hyggeligt. De andre har alle to børn så vi er de eneste, der har tre, men det skyldes jo nok at der endnu ikke er så mange, der har fanget, at tre altså er det nye sort 😉

Som nogen måske har set på min instagramprofil havde vi gang i trylledejen i går. Tingene skal males når pigerne kommer hjem. Jeg synes simpelthen at det er så hyggeligt, at de har en alder, hvor de synes det er hyggeligt nusse med diverse kreative sysler. Jeg er jo selv ret begejstret for alverdens gør-det-selv halløj så nyder, at de indtil videre også er med på den vogn.

God dag til jer, der læser med og tak i øvrigt 🙂

Når søskende og børn ligner hinanden og lidt om personlighed

V og S som babyerDet er sjovt at folk altid skal kommentere, hvem ens barn ligner. Ved første barn er det selvfølgelig meget, hvorvidt det er “mor” eller “far”. Ved andet (og tredje) kommer de andre søskende jo også i spil. Da vi fik nummer to som jo bekendt også var/er en pige, tænkte folk straks, at så måtte de da også minde meget om hinanden. Dem som kender pigerne, kan nok godt skrive under på, at det ikke er tilfældet 😉 Denne gang spørger langt de fleste om han så minder mest om A eller S. Indrømmet jeg kan da sagtens se ligheder både hvad angår personlighed og udseende, men når det så er sagt kan jeg da også se, at han er helt sin egen. Jeg skrev jo lidt om ham her, men idet han ikke er så gammel kender vi ham jo derudover ikke helt endnu. Jeg glæder mig sådan til at se hans personlighed udfolde sig og er altså ret beæret (og en smule skræmt) ved tanken om, at vi i hans første år skal være med til at præge denne. Indtil videre foregår det primært ved, at han får en masse kys og kram (jer med babyer kender vidst definitionen af en masse 😀 )

Billedet er i øvrigt af mindstemanden og mellemstebarnet. Den eneste grund til at ældstebarnet ikke er med er altså, at hendes babybilleder er på vores eksterne harddisk og den pt er gemt godt væk…

Guide: Sådan laver du babymos – babys første mad

Gr-C3-B8d Nu gik den altså ikke længere. Bettemusen blev nødt til at få andet mad end den helt flydende slags. Vi har fået lidt af et madøre og med en kampvægt på 9 kilo her efter 4,5 måned tog jeg det som et vink med en vognstang om, at de alt for mange opvågninger om natten muligvis hang sammen med, at der nu skal noget andet indenbords. Som jeg tidligere har skrevet om her og her har jeg hele tiden haft planlagt selv at lave grød og henkoge det fremfor at fryse det eller kun bruge færdiglavet babymad (som i øvrigt skulle være helt fint, men bare lidt dyrt i længden). Med de to andre frøs vi grød i isterningbakker, hvilket jo er fint når man er hjemme, men måske lidt svært når man er på farten. Derfor var jeg også hurtig til at spidse ører da jeg hørte vores ven tale om metoden til brug ved produktion af babymad. Jeg har nu lavet to forskellige slags mod hhv. kartoffel/sød kartoffel og kartoffel/broccoli.   Og begge varianter er godkendt af bettemanden 😉 Processen er ganske nem. Du laver en mos fx. af et hoved broccoli og samme mængde kartofler. Putter det færdige produkt på små patentglas. Sætter gummiring og låg på og smider alle glas i en stor gryde med kogende vand. Her skal de så koge indtil indholdet i glassene begynder at småboble hvorefter du slukker for varmen og lader det stå til det kan sættes i køleskab og voila du har babymos til at tage med på farten. Det kan i princippet sagtens bare stå i et normalt køkkenskab, men her har vi det i køleskabet. Det skulle kunne holde i maaaange månder på denne måde, men som der bliver gået til den herhjemme holder de nok ikke så længe.

  • image title

    Den første grød

  • image title

    Den første grød

  • image title

    Den første grød

  • image title

    Første grød

Tryk på prikkerne for at se flere billeder

Mandag

I dag er sådan en rigtig mandag – I ved sådan en, hvor man kommer for sent op, for sent afsted og i det hele taget er lidt tid om at “finde sig selv”. Jeg leder fortsat og synes egentlig ikke rigtig, at dagen er blevet helt god endnu. Weekenden derimod var fantastisk. Lørdag havde vi besøg af legegruppen. I ældstepigens klasse er de inddelt i grupper, hvor de på skift skal hjem til hinanden og lege. Det er hverken et nyt eller fancy koncept, men det virker altså. Det er så dejligt at se, hvordan ens børn bare trives og at de også kan være sammen med de børn som de ikke leger med så tit.

Søndag hjalp vi min onkel og tante med at flytte. De har købt et stort hus som bare er SÅ lækkert. Det minder om en gammel herskabsvilla med lyse rum, højt til loftet og masser af plads. Der kunne jeg godt se mig selv bo 😉 om ikke andet i et lignende hus…

Men i dag er det mandag og jeg håber at den ender lidt bedre end den er startet. Indtil videre er denne bette mand med til at gøre dagen bedre. Her er han netop vågnet fra sin første lur. Tænk at man kan elske sådan en klump så meget… God mandag til jer andre og tak fordi I kigger med.

Villum-2B1.-2Bdecember-2B2014

Om at blive gravid som 23 årig

Der var engang for otte år siden, hvor jeg i en periode over nogen uger havde roskildesyge. Det skulle så vise sig, at det slet ikke var roskildesyge, men ganske normale følger af en graviditet. På det tidspunkt var jeg 23 og manden 24. Vi var begge godt igang med vores studier og ingen i venneflokken havde børn. Vi blev så de første… Syv måneder senere kom A og vendte op og ned på vores liv og så alligevel ikke. Jeg har altid haft lyst til at få børn tidligt og gerne have dem inden jeg blev 30. Vi havde også talt om, at det kunne være et fint tidspunkt at få et barn under studiet og det faldt så heldigt, at A meldte sin ankomst mellem to semestre hvilket gav os et par måneder sammen som familien inden F startede sit studie igen. Samtidig gjorde det, at jeg lige kunne nå at afslutte de fag jeg var igang med. Da vi var de eneste i vennekredsen, der havde børn og i øvrigt selv kun boede på 47 kvadratmeter gjorde det at A tidligt blev vænnet til at kunne sove alle vegne og vi har derfor altid kunne have hende med rundt. Selvfølgelig har alt været på hendes præmisser og vi havde sikkert handlet anerledes hvis ikke hun havde trivedes med at komme med rundt.

At blive mor i en alder af 24 har for mig været skønt og det helt rigtige. Jeg har ikke følt at jeg er gået glip af noget og følte mig egentlig ikke dengang (for) ung. Det er i virkeligheden først nu, at jeg føler at jeg allerede er kommet langt i mit liv og at jeg allerede nu har opnået mange ting og fortsat har lang tid foran mig – både til at opleve mine børn blive store, at nyde min mand og vores liv sammen og ikke mindst gøre karriere. For mig var det helt sikkert en stor overraskelse at stå med et hav af test med to fine røde streger, men det blev heldigvis lynhurtigt en overraskelse som vi glædede os meget over. Fra den dag A gjorde sin entre på meget hurtig vis, har vi været beriget med hendes glade væsen og store smil. Jeg ved ikke, hvordan vores liv ville have udviklet sig hvis ikke hun var kommet, men er i dag taknemmelig over, at man ikke altid selv er herre over, hvad der sker og at der trods uventede overraskelser – gode som dårlige – altid er en mulighed for at det kan udvikle en og i sidste ende måske gøre en mere lykkelig end hvis tingene var gået som først planlagt…

A til sin 1 års fødselsdag

Dykkerdrengen

Villum-2BdykkerOnsdag er en god dag. Der går mindstemanden og midterbarnet nemlig til svømning. Vi er som regel afsted alle “mand” og det er hyggeligt at kunne give alle børnene opmærksomhed på forskellige måder. V svømmer først og umiddelbart efter svømmer S. Det er desværre først kl. 18.45 og V plejer at blive puttet kl. 18.30 så han er liiiiiid træt engang imellem. Dog elsker han det og det er så skønt at se ham boltre sig i vandet. S elsker at hele familien er med for at se hende svømme og mens hun nyder den opmærksomhed nyder A at vi fysisk sidder sammen med hende. V går ud som et lys efter hans omgang i vandet og sidder og putter trygt på maven af mor.

Med tre børn er det nogengange lidt en udfordring at føle sig som den supermor man (jo?) gerne vil være. Onsdag aften synes jeg faktisk ofte rammer den der helt rigtige følelse af, at der er overskud til alle tre børn og at de alle får en følelse af at være i centrum, at være set, hørt og følt sig værdsat og jeg kan efterfølgende nyde den følelse så længe den nu varer.

1 2 3