Børn

Guide: Sådan laver du babymos – babys første mad

Gr-C3-B8d Nu gik den altså ikke længere. Bettemusen blev nødt til at få andet mad end den helt flydende slags. Vi har fået lidt af et madøre og med en kampvægt på 9 kilo her efter 4,5 måned tog jeg det som et vink med en vognstang om, at de alt for mange opvågninger om natten muligvis hang sammen med, at der nu skal noget andet indenbords. Som jeg tidligere har skrevet om her og her har jeg hele tiden haft planlagt selv at lave grød og henkoge det fremfor at fryse det eller kun bruge færdiglavet babymad (som i øvrigt skulle være helt fint, men bare lidt dyrt i længden). Med de to andre frøs vi grød i isterningbakker, hvilket jo er fint når man er hjemme, men måske lidt svært når man er på farten. Derfor var jeg også hurtig til at spidse ører da jeg hørte vores ven tale om metoden til brug ved produktion af babymad. Jeg har nu lavet to forskellige slags mod hhv. kartoffel/sød kartoffel og kartoffel/broccoli.   Og begge varianter er godkendt af bettemanden 😉 Processen er ganske nem. Du laver en mos fx. af et hoved broccoli og samme mængde kartofler. Putter det færdige produkt på små patentglas. Sætter gummiring og låg på og smider alle glas i en stor gryde med kogende vand. Her skal de så koge indtil indholdet i glassene begynder at småboble hvorefter du slukker for varmen og lader det stå til det kan sættes i køleskab og voila du har babymos til at tage med på farten. Det kan i princippet sagtens bare stå i et normalt køkkenskab, men her har vi det i køleskabet. Det skulle kunne holde i maaaange månder på denne måde, men som der bliver gået til den herhjemme holder de nok ikke så længe.

  • image title

    Den første grød

  • image title

    Den første grød

  • image title

    Den første grød

  • image title

    Første grød

Tryk på prikkerne for at se flere billeder

Drillenissen på besøg – ideer til narrestreger

JulenisseHerhjemme har vi en sød nisse og en drillenisse boende. Børnene er vilde med den søde og forældrene synes, at det er ret sjovt med drillenissen. De ting som drillenissen lavede af narrestreger sidste år var blandt andet:

  1. At sy ungernes jakker sammen ved begge håndled
  2. At overtrække cherrytomater med chokolade så det lignede lækre konfektstykker
  3. At farve mælken i kartonen blå
  4. At bytte rundt på børnene, så de vågnende i hinandens senge
  5. At farve røde hjerter på kinderne af børnene
  6. At give børnene sokker på hænderne i løbet af natten
Har I mon drillenisser og hvad har de lavet?

Om at blive gravid som 23 årig

Der var engang for otte år siden, hvor jeg i en periode over nogen uger havde roskildesyge. Det skulle så vise sig, at det slet ikke var roskildesyge, men ganske normale følger af en graviditet. På det tidspunkt var jeg 23 og manden 24. Vi var begge godt igang med vores studier og ingen i venneflokken havde børn. Vi blev så de første… Syv måneder senere kom A og vendte op og ned på vores liv og så alligevel ikke. Jeg har altid haft lyst til at få børn tidligt og gerne have dem inden jeg blev 30. Vi havde også talt om, at det kunne være et fint tidspunkt at få et barn under studiet og det faldt så heldigt, at A meldte sin ankomst mellem to semestre hvilket gav os et par måneder sammen som familien inden F startede sit studie igen. Samtidig gjorde det, at jeg lige kunne nå at afslutte de fag jeg var igang med. Da vi var de eneste i vennekredsen, der havde børn og i øvrigt selv kun boede på 47 kvadratmeter gjorde det at A tidligt blev vænnet til at kunne sove alle vegne og vi har derfor altid kunne have hende med rundt. Selvfølgelig har alt været på hendes præmisser og vi havde sikkert handlet anerledes hvis ikke hun havde trivedes med at komme med rundt.

At blive mor i en alder af 24 har for mig været skønt og det helt rigtige. Jeg har ikke følt at jeg er gået glip af noget og følte mig egentlig ikke dengang (for) ung. Det er i virkeligheden først nu, at jeg føler at jeg allerede er kommet langt i mit liv og at jeg allerede nu har opnået mange ting og fortsat har lang tid foran mig – både til at opleve mine børn blive store, at nyde min mand og vores liv sammen og ikke mindst gøre karriere. For mig var det helt sikkert en stor overraskelse at stå med et hav af test med to fine røde streger, men det blev heldigvis lynhurtigt en overraskelse som vi glædede os meget over. Fra den dag A gjorde sin entre på meget hurtig vis, har vi været beriget med hendes glade væsen og store smil. Jeg ved ikke, hvordan vores liv ville have udviklet sig hvis ikke hun var kommet, men er i dag taknemmelig over, at man ikke altid selv er herre over, hvad der sker og at der trods uventede overraskelser – gode som dårlige – altid er en mulighed for at det kan udvikle en og i sidste ende måske gøre en mere lykkelig end hvis tingene var gået som først planlagt…

A til sin 1 års fødselsdag

Dykkerdrengen

Villum-2BdykkerOnsdag er en god dag. Der går mindstemanden og midterbarnet nemlig til svømning. Vi er som regel afsted alle “mand” og det er hyggeligt at kunne give alle børnene opmærksomhed på forskellige måder. V svømmer først og umiddelbart efter svømmer S. Det er desværre først kl. 18.45 og V plejer at blive puttet kl. 18.30 så han er liiiiiid træt engang imellem. Dog elsker han det og det er så skønt at se ham boltre sig i vandet. S elsker at hele familien er med for at se hende svømme og mens hun nyder den opmærksomhed nyder A at vi fysisk sidder sammen med hende. V går ud som et lys efter hans omgang i vandet og sidder og putter trygt på maven af mor.

Med tre børn er det nogengange lidt en udfordring at føle sig som den supermor man (jo?) gerne vil være. Onsdag aften synes jeg faktisk ofte rammer den der helt rigtige følelse af, at der er overskud til alle tre børn og at de alle får en følelse af at være i centrum, at være set, hørt og følt sig værdsat og jeg kan efterfølgende nyde den følelse så længe den nu varer.

Highstreetfund til dreng

Vinterovert-C3-B8j-2BVillum2014
Blå jakke, Blå huer, Blå vestBrune sko, Sorte sko, Hvid/lyseblå hue, Grøn anorak, Grå sko

Denne onsdag er det overtøj til lillebror, der bliver kigget på. V er jo ikke så gammel så han skal jo ikke have decideret overtøj i år. Jeg har heller ikke helt besluttet mig for om han skal have noget, men dette kunne være bud på noget som er både pænt og samtidig ikke for dyrt. Jeg har ikke behov for at det skal holde ham varm mens han sidder på jorden så jeg har ikke været så kritisk i forhold til dette. Jeg vil næsten hellere, at det ikke er for varmt så det kan bruges til foråret, hvor han formegentlig kommer til at sidde mere i sin barnevogn/klapvogn. Vi har allerede købt dragten fra Disana som jeg sukkede efter i dette indlæg. Den er simpelthen så lækker <3

Lillebrors værelse

Inspiration-2BVillums-2Bv-C3-A6relse3
Billederlyskædetapetopbevaringkommodebabushkadukkersengpuderlego opbevaring, lampen er fra Ilva, men kan tilsyneladende ikke købes mere. I stedet kunne den gule flowerpot være fin på sådan et værelse

For lige at gøre værelserne færdige (her narrer jeg vidst kun mig selv…) kommer der også en kollage over lillebrors værelse. Jeg har tidligere lavet en lille inspirationscollage vedr. hans værelse, men det skader jo ikke at gøre igen. Fordelen ved at lave disse collager eller moodboards er, at man dels kan se hvordan tingene ser ud sammen, men også at man selv kan huske, hvad og hvor de forskellige ting købes og ligeledes kigge lidt på dem inden man går ud og bruger det halve af ens månedsløn.

Som skrevet tidligere skal farverne på lillebrors værelse primært være gul og grå. Der har dog sneget sig lidt beige eller “coffee” om man vil ind da sengeranden fra leander er i denne farve. Som det fremgår af kollagen har jeg også smidt et par petroleumsfarvede bolde i lyskæden for at forbinde de skønne billeder fra minstreg. Jeg er stadig ikke helt sikker på kombinationen, men så er det godt, at der er lidt tid til at tænke i. Jeg elsker, at man selv kan kombinere farverne i lyskæden og at sætte dem sammen som i collagen giver et godt indtryk af, hvordan udtrykket på den færdige kæde kommer til at se ud. Jeg er stor fan af disse kæder da de dels giver et rigtig hyggeligt lys, men også fordi de netop kan bruges til at samle farverne i et rum så der kommer en form for rød tråd.

På collagen har vi allerede kommoden, stuva opbevaringsskuffen, sengen og lampen. Lampen brugte vi i vores tidligere lejlighed, men har ikke rigtig fundet et egnet sted til den i huset. Nu får den formegentligt nyt liv på lillebrors værelse. Af øvrige møbler har vi en afsyret gammel skolepult som han får ind. Den står pt på ældstepigens værelse og har været flittigt brugt. Hun vil dog gerne have et langt skrivebord.

Yngstepigens værelse er for lille til bordet da det fylder en del så nu får lillebror det. Vores legekøkken kommer også til at stå derinde. Det er dette vi har. Pigerne har været rigtig glade for det. Jeg er dog godt træt af farven, men hvis der er legeværdi i det, får det lov at overleve endnu et barn. Måske jeg vil forsøge at male det??… På sigt skal han nok også have et lille bord og et par stole, men det venter vi med til at se hvad behovet er. Pigerne har haft et som jeg skåner lillebror for. Det er lilla med blomstret tapet. Meget yndigt, men knap så maskulint. Endelig har jeg lavet en “klap-madras” der udfoldet måler 80×80 og sammenlagt 40×40 cm. Den er pt i kravlegården, men jeg forestiller mig, at den skal ind på værelset. Vi har også et par store puder (I ved sådan nogen fra et puderum på “fritteren”) som jeg vil sy nyt betræk af i noget koksgrå uldstof. Og så kunne jeg godt tænke mig at sy en hynde til opbevaringsbænken i samme stof som puderne eller måske petroleum? Det tror jeg bliver fint.

1 måned

Villum-2B1-2Bma-CC-8Aned-1-

I lørdags fyldte min lille baby 1 måned og i den anledning fik jeg taget et par billeder i stil med dem jeg tog da han blev 14 dage. Tænk at den lille trold nu har boet hos os i en hel måned, i 1/12 af et år i 31 dage… På den ene side føles det som om han lige er kommet og på den anden side som om han bare altid har været her. Han er faldet så godt ind i familien og er stadig utrolig nem. Han kan skam godt græde, men (mere…)

Ønsker til børneværelse

Inspiration-2BSias-2Bv-C3-A6relse
Skrivebord, stol, lampe, spejl, komode, opbevaring, puder, tæppe, lille bord, tapet

Denne uge omhandler yngstepigens kommende værelse. Som skrevet her og her står den på nye værelser i efteråret/vinteren. Yngstepigen er fem, men ønsket er, at hendes værelse skal kunne bruges de næste år. Som ved ældstepigen prioriterer jeg, at anskaffe møbler, der kan bruges i flere år. Stolen og lampen på kollagen er eksempler på dette. Yngstepigen har fortsat en masse legetøj og her er IKEAs bænke med skuffer fra serien Stuva altså total favoritter. Vi har allerede tre herhjemme og som jeg tidligere har omtalt på bloggen skal lillebror helt sikkert også have nogen på sit kommende værelse. Hans værelse bliver der, hvor der kommer mest legetøj. Begge piger holder stadig af at lege med dublo og briotogbane og da hans værelse bliver det største bliver det her, hvor disse ting får plads. Det er også det værelse, der ligger i umiddelbar forlængelse af stuen og derfor det værelse som de i forvejen nyder at være på når der leges sammen. Kommoden fra IKEA er også noget vi i forvejen har i hjemmet. Planen er, at der ovenpå lægges en mdf plade og at hun får sin juniormadras og en lille sengehest derop. På den måde har hun mulighed for også at sove i eget værelse hvis ældstepigen fx. har veninder på besøg og skal bruge køjesengen. Løsningen giver samtidig mulighed for at der bagved kommer et perfekt rum til sammenklappede dukkevogne, dukkepusleborde mv. S elsker fortsat prinsessekjoler og at danse foran et spejl så hun skal have et stort spejl. Spejlet på kollagen er fra IKEA og måler 100 x 96. Jeg tror at det kunne være fint på værelset. Hun skal formegentlig også have de fineste af prinsessekjolerne op og hænge. Det bliver på vaskeribøjler eller disse og måske på sådan en stang her fra IKEA. Skrivebordet er ikke så stort, men værelset kommer desværre heller ikke til at være det største så det er et godt bud. Samtidig har det små skuffer så diverse dimser kan få en respektabel plads. På kollagen er der ikke billeder, men der skal helt sikkert også købes billeder her fra. Fx en af dem her 1, 2, 3, 4, 5 Endelig kunne et bud på en sengelampe være denne fra Ferm Living.

Ønsker til børneværelse

C3-98nsker-2BAimees-2Bv-C3-A6relse
Billederne er fra justspotted, bordplade fra Silvan, stol og lampe fra voga, skuffe fra IKEA, tæppe fra ellos og lysekrone fra ILVA.

Denne onsdag drømmer jeg om ting til ældstepigens værelse. Som jeg har skrevet lidt om her skal vi i en af de næste skoleferier (realistisk bliver det nok først juleferien) lave om og flytte rundt herhjemme. Det bliver et større projekt da vi for at kunne flytte rundt også skal have sat vores bryggers i stand da meget af vores tøj skal derud. Det værelse der lige nu er nemmest “bare” at gøre noget ved er ældstepigens, hvorfor jeg i dag er begyndt at drømme lidt. Hun er jo en stor pige på syv år. For at hun ikke vokser for hurtigt fra værelset har jeg valgt møbler, der kan bruges flere år frem og i farver, der ligeledes kan genanvendes. Der er en hjemmegjort (og ganske fin) køjeseng på det værelse som jo i sig selv ikke er så “storpige” agtig så den skal jo kamufleres lidt i lidt andre lækkerier. Planen er jo fortsat, at både A og S skal sove i den seng de næste år. Der står et stort afsyret karlakammerskab derinde samt en kommode i samme stil (dog hvidmalet). Disse møbler skal fortsat være derinde. Kommoden rummer tøj og skabet legetøj. A har på nuværende tidspunkt en gammel skrivepult. Den skal skiftes ud med en halvanden meter lang bordplade fra Silvan. På den måde er der plads nok til at både hende og en veninde kan lave lektier eller nusse med et eller andet. Jeg ved ikke om jeg vil male pladen eller lade træet være råt. Det kan også være der skal noget tapet på… Lampen på billedet har hun allerede. Tæppet er i uld og sikrer, at de fortsat kan sidde og lege på gulvet uden at blive kolde. Derudover hygger det på et ellers lidt trist parketgulv. Billederne er bare søde og kan både bruges på et pigeværelse, men også senere hvis de skal i stuen eller i et af husets øvrige rum. Skufferne fra IKEA er geniale til små dimser, der ellers ikke kan være andre steder og stol og lampe er klassikere som også kan bruges mange år frem. Dog vil jeg hellere have lampen i hvid. Hvis budgettet holder til det, kan det være vi vil have to stole ellers bliver nummer to stol nok bare den klassiske træskammel fra ikea – gerne i sort…
Til hyggebeslysning er der de oplagte happy lights, men ellers kunne denne kæde være et bud.

Jeg tror jeg på et tidspunkt kommer til at lave endnu et indlæg hvor jeg viser sengen og viser lidt billeder af “pynt” til denne i form af sengetekstiler, puder mv. Planen er, at der på de bløde ting skal være en sart rosa eller lignende farve efter pigens ønsker for at  gøre det ekstra tøset. Det er nemt at relativt billigt at skifte disse ting ud. Ellos sælger en del monteringspuder i forskellige former så planen er, at jeg selv skal igang ved symaskinen og sy betræk.

Limited by name it

2014-08-21

Nu hvor efteråret er ved at tage fat er jeg gået igang med at opdatere ungernes (og min ;)) gardarobe. Særligt ældstepigen mangler tøj. Yngstepigen er så (u)heldig at kunne arve meget tøj fra sin storesøster. Hun er for det meste ganske godt tilfreds. Hun får dog også nyt da ældstepigen ofte slider så meget på det, at det ikke er meget værd til næste arving. Ældstepigen er en høj og meget slank pige. Det er sikkert noget hun på sigt bliver mægtig glad for, men nu er det altså vanskeligt at finde tøj til hende, der sidder pænt. Hun går sjældent med bukser da det nærmest er umuligt at finde nogen, der både passer i længde og i livet (de fleste mærker er afprøvet – også hvor de er spændt heeeelt ind).  Hun er til gengæld rigtig sød i nederdele eller kjoler med lidt vidde ala de to på billedet ovenover. For det første er det nemt at finde nogen, der passer i størrelsen (vi går bare et par numre ned i fx. nederdele) og for det andet giver de lidt fylde, hvilket gør, at hun ikke ser for ranglet ud 😉 De seks ting på collagen er alle ting som er nye i hendes gardarobe. De er alle fra limited by name it. Jeg er indtil videre ret begejstret for kvaliteten. Hende her (som i øvrigt også er hende jeg har “tyvstjålet” min wanted wednesday kategori fra) har prøvet tidligere linjer og anbefaler også kvalitet så det kan ikke gå helt galt 🙂 Det fås på deres hjemmeside lige her.

1 2