Børnefamilie

Den skønneste weekend med de bedste venner

Vi har haft den skønneste weekend i afslapningens tegn. Vi var blevet inviteret i sommerhus af nogen af vores venner. Et sommerhus i Tisvilde leje med udsigt til vandet. Det var lige, hvad vi trængte til. Skønt selskab, lækker mad og ja, den skønneste udsigt. Vi tog afsted fredag aften og kom hjem i går aftes. Vi havde forinden talt om at lade computere med videre blive hjemme, men da de to yngste unger sov til 8:30 den første dag, var vi alligevel glade for, at vi havde medbragt iPads til de tre ældste 😉 Mindstemanden klarede det hele med bravour. Han var glad og ligeså nem som altid og nød den ekstra opmærksomhed. Alt i alt en rigtig god weekend og ganske tiltrængt for os alle.
Nu skal aftenen bruges på at følge lidt op på diverse medier. Hold da op, hvor når der at ske meget, når man ikke sådan lige er “på” en hel weekend 😀

Og så lige lidt billeder fra stranden. Jeg fik desværre ikke nogen fra i går, hvor vejret jo ellers var helt fantastisk…OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Om navnefest, dåb og udmattede forældre

Navnefest

Som jeg har skrevet om både her og her holdt vi i søndags fest for hr V. Vi fik ham ikke døbt, hvilket var et helt bevidst valg. Det lyder lidt sjovt for nogen da vi egentligt betegner os som kristne her i biksen, men netop derfor er dåben for os ikke bare en symbolsk, fin og traditionsbunden handling, men et valg som vi selv synes man skal tage – altså om man vil døbes med hvad det nu indebærer (typisk blandt andet medlemsskab af kirken). Det valg synes vi skal være hans eget og derfor valgte vi at holde en navnefest i stedet.  Indrømmet en dåbskjole ser noget sødere ud på en baby, men der er heldigvis ikke krav om, at stille op i en kjole senere hen 🙂 Og ja, han kan også senere vælge at melde sig ud og ja, det kan være synd for ham at skulle lade sig døbe i en højere alder fordi han senere hen vil konfirmeres sammen med de andre, men så vil vi forklare ham, hvorfor og så håber vi på, at han trods alt kan se fornuften i, at vi ikke bare tog stilling på hans vegne i første omgang. Nok om det. Det er som sådan ikke en kæphest for mig, at folk ikke skal lade deres børn døbe, hvis ikke de tror eller hvis de netop tror. Og jeg synes da også at det er en fin og hyggelig tradition. Dette er bare lidt om, hvorfor vi har valgt som vi har, da det altid giver anledning til spørgsmål 😉

Vi havde inviteret de nærmeste af vores venner, men egentlig primært dem, der på den ene aller anden måde har noget med vores børn at gøre. Vi havde lånt lokaler og stod selv for oppyntning, mad mv. Det var et bevidst valg og handlede både om, at det var billigere, men i høj grad også fordi vi så kunne få det præcis som vi ville have det. For eksempel var der en del med med små børn. Derfor var det vigtigt for os med meget plads, flere høje stole og et sted, hvor børnene kunne lege. Her var en lille gård til barnevogne og et legerum med forskelligt legetøj. Derudvover var der bordfodbold til de lidt større børn.
At der var så meget plads gjorde, at man ikke lagde mærke til at vi var så mange samlet og at børnene ligeledes hyggede sig. Og som forældre ved man, at når børnene hygger sig, hygger forældrene sig 😉 Vi serverede forskellige oste og pølser samt forskelligt lækkert brød og tapenader. Jeg lavede en romesco som jeg forestiller jeg vil smide på bloggen på et tidspunkt ved lejlighed (eller bare opskriften på den og ikke selve romescoen…)
Alt i alt var det altså en rigtig dejlig dag med vores skønne familie og dejlige venner.

Dagen derpå

At planlægge sådan en fest har altså sat sine spor og resten af søndagen samt i går og i dag har jeg bare været helt færdig og taget alt ting stille og roligt. Jeg har netop været til lægen med bette V, der skulle vaccineres. Han ligger nu og sover i sin barnevogn og jeg nyder rester her foran computeren. Jeg er spændt på om han klarer dagen uden bivirkninger. Vi krydser fingre.

God dag og tak fordi du læste med

Beklager de knap så personlige billeder. Der var bare mennesker på alle billederne som ikke nødvenigvis har lyst til at havne her 😉

navnefest2 Navnefest3Navnefest navnefest4

Om de der bedsteforældre

I går tog vi hjem til mine forældre. De havde passet vores hund henover nytåret så gensynsglæden var stor da hun så os komme 😉 De bor desværre ca. 25 minutter væk i bil. Vi er godt klar over, at det ikke er meget i forhold til så mange andre, men vi bruger dem bare rigtig tit og derfor kunne det da være nemt, hvis vi havde dem lidt tættere på. De er sådan nogen “rigtige” bedsteforældre med legehus, sandkasse og babygynge i haven, et indrettet børneværelse, tremmeseng, pusleplads og bleer i de størrelser som deres respektive børnebørn bruger. DET nyder vi og derfor synes jeg da også at det er lidt hyggeligt at drømme om, at vi en dag bor tættere på dem og ungerne selv kan cykle hjem til dem. Det bliver dog ikke en realitet foreløbig da de bor lidt for langt væk fra byen i forhold til, hvad vi kan “klare”. Vi arbejder begge to i byen så det ville helt sikkert kræve en ekstra bil at få hverdagen til at fungere. Samtidig ville særligt jeg skulle bruge længere tid på transport, hvilket jo ville gå ud over tiden med ungerne og det er jeg ikke indstillet på at skulle ofre. Så indtil videre bliver vi boende i vores skønne hus, med vores meget skønne have og de bedste naboer. Men drømmen om at bo tættere på bedsteforældre har da lov til at eksistere lidt endnu. Hvor meget bruger I jeres forældre og hvordan er de bedsteforældre for jeres børn?

  • image title

    Kilde kilde kilde

  • image title

    Mormor er sjov

  • image title

    Mormor er stadig sjov

  • image title

    Nu med legetøj

  • image title

    HA, se lige min morfar

Tryk på prikkerne for at se flere billeder

Om at få tre børn

8.sep-2B2014

I disse dage er jeg hjemme med alle tre unger og jeg nyder det. A går jo i skole så jeg kan ikke rigtig holde hende hjemme som jeg tidligere har haft mulighed for. Derfor er det bare om at nyde det, når hun har ferie og vi derfor alle kan hygge sammen. F har sidste arbejdsdag i dag og så tilslutter han sig ferieselskabet 😉 Der er rigtig feriestemning i det lille hjem. Vi nyder at kunne blive liggende i sengen og ikke at skulle skynde os afsted om morgenen for at få ældstebarnet i skole til tiden og så nyder jeg at have fået en lille “efternøler”. Jeg er godt klar over, at han ikke er en rigtig efternøler, men det føles lidt sådan da der kun er to år mellem de store og så fem år ned til ham. Pigerne er SÅ glade for ham og utrolig hjælpsomme og særligt A er virkelig en stor hjælp. Hun kan selv bære ham rundt og kan sagtens holde øje med ham hvis jeg fx skal i bad (eller lige vil sove lidt længere ;)). Begge piger er faktisk begyndt at kunne trøste ham og der er ingen tvivl om, at han er kæmpe fan af begge. De kan simpelthen få ham til at klukke af grin. Sikke stor kærlighed og hvor kan det dog varme ens moderhjerte at se dem alle tre på den måde sammen <3 Min største anbefaling til at få tre børn (og måske en endnu større anbefaling om at vente de år så man virkelig kan nyde dem og måske særligt den sidste for nydes – det bliver han)

God 23. december til jer alle.

Om at blive gravid som 23 årig

Der var engang for otte år siden, hvor jeg i en periode over nogen uger havde roskildesyge. Det skulle så vise sig, at det slet ikke var roskildesyge, men ganske normale følger af en graviditet. På det tidspunkt var jeg 23 og manden 24. Vi var begge godt igang med vores studier og ingen i venneflokken havde børn. Vi blev så de første… Syv måneder senere kom A og vendte op og ned på vores liv og så alligevel ikke. Jeg har altid haft lyst til at få børn tidligt og gerne have dem inden jeg blev 30. Vi havde også talt om, at det kunne være et fint tidspunkt at få et barn under studiet og det faldt så heldigt, at A meldte sin ankomst mellem to semestre hvilket gav os et par måneder sammen som familien inden F startede sit studie igen. Samtidig gjorde det, at jeg lige kunne nå at afslutte de fag jeg var igang med. Da vi var de eneste i vennekredsen, der havde børn og i øvrigt selv kun boede på 47 kvadratmeter gjorde det at A tidligt blev vænnet til at kunne sove alle vegne og vi har derfor altid kunne have hende med rundt. Selvfølgelig har alt været på hendes præmisser og vi havde sikkert handlet anerledes hvis ikke hun havde trivedes med at komme med rundt.

At blive mor i en alder af 24 har for mig været skønt og det helt rigtige. Jeg har ikke følt at jeg er gået glip af noget og følte mig egentlig ikke dengang (for) ung. Det er i virkeligheden først nu, at jeg føler at jeg allerede er kommet langt i mit liv og at jeg allerede nu har opnået mange ting og fortsat har lang tid foran mig – både til at opleve mine børn blive store, at nyde min mand og vores liv sammen og ikke mindst gøre karriere. For mig var det helt sikkert en stor overraskelse at stå med et hav af test med to fine røde streger, men det blev heldigvis lynhurtigt en overraskelse som vi glædede os meget over. Fra den dag A gjorde sin entre på meget hurtig vis, har vi været beriget med hendes glade væsen og store smil. Jeg ved ikke, hvordan vores liv ville have udviklet sig hvis ikke hun var kommet, men er i dag taknemmelig over, at man ikke altid selv er herre over, hvad der sker og at der trods uventede overraskelser – gode som dårlige – altid er en mulighed for at det kan udvikle en og i sidste ende måske gøre en mere lykkelig end hvis tingene var gået som først planlagt…

A til sin 1 års fødselsdag

Er der gået leverpostej i den

Uno2 Uno1 Uno3

Jeg har en veninde hvor et fast spørgsmål på dagsordenen når vi mødes (F griner af at jeg skriver dagsordenen, men ærligt, det er der altså tit når der skal venindehygges, ik??) nå, men det faste punkt er, om der er gået leverpostej i den. Altså om rutinerne har overtaget, om børnene fylder for meget i forhold til parforholdet, om det kun handler om, hvem der henter hvem og hvornår, legeaftaler, aktiviteter, madplaner, indkøbslister mm. I princippet dækker det vel også over om der er tid til at pleje en selv, at farve hår så man ikke render rundt med den flade…leverpostejsfarvede manke. Det er et fint punkt lige at få vendt da det jo kun er den ulækre leverpostej man ikke gider og det giver også anledning til gode snakke om, hvilken leverpostej man kan lide og hvilken man ikke kan lide (måske lidt for billedligt nu?). Noget som vi for eksempel er uenige om er madplaner – altså om de hører på leverpostejslisten – den ulækre af dem. Herhjemme er vi ret begejstrede for konceptet, men mest fordi det jo frigiver en masse tid til alt muligt andet og at man ikke hver dag skal en tur i Netto sammen med resten af områdets mere eller mindre irriterende unger. For mig er det på leverpostejslisten. Altså de “spontane” Nettoture hvor der skal handles til en spontan ret til aftensmaden. Det spontane bliver jo netop til leverpostej når det gøres hver dag ikke? Her er min veninde helt modsat mig. Nå, men til det som jeg egentlig ville skrive om… måske er jeg vokset fra at være bange for den ulækre leverpostej. Altså leverpostejen må ikke gå ud over parforholdet, hvorfor vi siden vi fik A har prioriteret kærestetid, at gå til koncerter mv. Men der hvor leverpostejen ikke er så farlig er i mange af de andre rutiner. For eksempel synes jeg en hyggelig rutine herhjemme er at komme hjem om eftermiddagen og spille med tøserne. Der er ingen tvivl om at de elsker det og at der kan tages mange gode snakke henover et slag terning UNO og at der i øvrigt kan foretages nyttige ting under sådan en omgang. I dag spiste jeg for eksempel en leverpostejsmad…