Efterår

Græskarlygter

Gr-C3-A6skar3

Som ønsket fik vi i oktober produceret forskellige græskarlygter. Og pigerne hyggede sig gevaldigt med det. Vi ristede efterfølgende kernerne i ovnen. Vi kogte dem først i saltet vand i ca. 20 minutter, lagde dem herefter på en bageplade med krydderier på og herefter ind i ovnen til de blev gyldne. Mums. Vi lavede suppe af græskarkødet. Suppen blev lavet på slump med de ingredienser, der nu var i køleskabet – herunder en pikant flødeost fra mødregruppebesøg selv samme dag. Den blev rigtig god. Udover flødeost var der hvidløg, lidt yoghurt naturel, karry, kyllingefond og salt og peber i. Vi spiste de ristede kerner og og lidt ristet rugbrød til.

Efterårsønsker

eftera-CC-8Ars-C3-B8nsker
PlaidPuderLamperSkåleTekandeKrusLysestager

Denne efterårsonsdag drømmer jeg om disse ting til boligen. Lamperne er jeg helt vilde med. Mon de ville kunne være på et badeværelse? Derudover er jeg ret begejstret for den nye serie fra Royal Copenhagen. Jeg skal ikke udelukke at kanden og krusene kommer på årets ønskeseddel. De små krukker fra Lisbeth Dahl kunne være fine på vores nye sofabord.

10 ønsker i oktober

I sidste måned havde jeg et tilbageblik for august. Denne gang vil jeg lave ti ønsker for oktober. Jeg har svært ved at skille min september fra august. September har i år været præget af at få hverdagen op at køre, opstart af mødregruppe, diverse fritidsaktiviteter for børnenes vedkommende osv.

I denne måned har jeg følgende ti ønsker:

1. Lave fine græskarhoveder med børnene

2. Lave kastanjedyr af de kastanjer som ungerne har fundet (eller nogen af dem ;))

3. Lave “klamme fingre” efter denne opskrift

4. Tage i legeland

5. Gå ture i skoven/ved vandet

6. Drikke varm kakao og hygge i sofaen undet lune tæpper

7. Lave opslagstavle til køkken og kontor

8. Male væg i kontor

9. Sy nye puder til stuen

10. Ombetrække stol i stuen