Familie- og hverdagsliv

Den barske hverdag

Så begyndte den barske hverdag. Den som jeg frygtede og aldrig rigtig glædede mig til. Jeg startede i torsdags og sidder nu i sofaen – godt mør – efter tre dage. Og tænk sig. Det er faktisk helt ok. V startede jo i vuggestue 27. juli og trods lidt sygdom i starten, er det faktisk gået helt ok med at få ham kørt ind. Som andre et årige er det jo noget mere besværligt end hvis han havde været et par måneder yngre, men jeg ville på ingen måder have undværet den sidste tid med ham og er helt sikker på, at det har været det rigtige for os trods lidt tårer undervejs hos den lille fis.
Jeg nyder at være tilbage og elsker at have verdens bedste kollegaer at tilbringe dagen med. Når nu jeg ser dem mere end jeg ser min egen mand og børn, er det jo ikke så tosset 😉 Jeg elsker at kunne bruge de små grå igen og at udvikle mig fagligt og kan mærke, at det slet ikke er helt så skræmmende som jeg havde gjort det til.
Hverdagen bliver ikke helt så hektisk som sidste år i forhold til børnenes aktiviteter. Ældstebarnet har meddelt, at hun kun ønsker at gå til svømning i år, hvilket vi bakker hende op i. Hun er den af pigerne, der har mest behov for ro omkring sig og med en ny hverdag med to fuldtidsarbejdende forældre, er det nok meget godt givet ud at tage den lidt med ro på den front. Mellemstebarnet fortsætter med sin håndbold hver fredag. Det er en rigtig fin måde at starte weekenden på og vildt hyggeligt at snakke med de andre forældre på bænken. Søndag eftermiddag kommer alle ungerne til at gå til svømning. Udover svømningen om søndagen har begge piger det på skemaet i skolen så mon ikke snart de får styr på det 😉
Aftenen byder på mit vedkommende på sofahygge med computeren i skødet. Manden er i Holland, men er hjemme allerede i morgen aften igen. Det bliver godt. God aften til jer. Kys fra Charlotte
Underskrift

Tillykke med de 1 år min kære søn

IMG_3512Min kære lille søn. 1 år i dag går. Som tiden dog er fløjet. Du kom til os på en varm sommerdag. Lige pludselig ville du ud og så gik det stærkt. Knap to timer efter du gjorde de første tegn på, at du ville ud af maven, lå du der i mine arme i vores soveværelse. Kort efter fejrede du din fødselsdag med din mor, far, søstre, bedsteforældre, onkler og tanter og allerede der var du sej og dejlig.

Det første år sammen med dig har været helt fantastisk og hvor har jeg nydt hvert minut. Lige fra du kom, har du haft en plads i familien og det er som om at du altid har været der. Jeg elsker at se den kæmpe kærlighed dine søstre har til dig og den kærlighed du har til dem og er dybt beæret over, at vi nu har fået endnu et skønt barn i dig. Du er en frygtesløs lille vildbasse, der elsker at udforske verdenen og kravler lystigt afsted på egen hånd. Samtidig er du en følsom og meget kærlig lille dreng. Jeg er imponeret over, hvor god du er til at mærke andre folks følelser. Du er lige startet i vuggestue og hvor har jeg været stolt af at se, hvordan du hjælper de andre børn trods de er langt ældre end dig. For eksempel gav du en af drengene sin sut og pude da han faldt og slog sig. Her kravlede du hen med det – fra den ene ende af rummet til den anden. Du kunne næsten ikke kravle med den store pude, men gjorde det alligevel. Du kravlede også hen med en puslespilsbrik til en af pigerne, som var ked af det over, at hun havde tabt den på gulvet. Du gør mig så uendelig stolt. At se dig med andre børn er en fryd. Du kravler helt ufortrødent hen til dem og nyder når de vil have dig med i legen. Du er også en lille puttetrold og hvor vi dog begge nyder dette. Du lægger hovedet ind til ens bryst og nyder at blive nusset, men ofte kun for et kort øjeblik. Så er du klar på igen at udforske verdenen. Jeg glæder mig til at følge dig vokse op og til at lære dig endnu bedre at kende. Jeg elsker dig så uendelig højt. Mange møs fra mor…

Underskrift

Om en frygtet dag – vuggestuestart

IMG_3438

Så kom dagen som jeg længe havde frygtet. Dagen hvor min lille baby skulle starte i vuggestue. Phew. Jeg mindes ikke at have haft det sådan de andre gange. Altså så svært ved at skulle give slip. Jeg har jo haft helt ondt alle tænkelige steder i/på kroppen bare ved tanken. Jeg tror nu nok at han skal overleve. Han er super social, elsker andre børn og har i den grad gå på mod. Det er mig jeg er bekymret for. Der er ikke et umiddelbart alternativ til vuggestue. Jeg har ikke mulighed for at blive hjemmegående og er heller ikke sikker på, at det vil være det bedste for os. Jeg elsker/har elsket min barsel, men det ér altså bare noget andet at være fuldtidshjemmegående og ikke kun økonomisk…

Vi kom ned i vuggestuen kl. 9 og vi var kun lige trådt ind af døren så ville bassen ned og udforske. Han kravlede i luften inden jeg fik sat ham og afsted var han. Han var, trods han normalt sover til middag på dette tidspunkt, i sit es og havde ingen problemer med at kravle henover de andre børn, stjæle deres legetøj, kravle efter de store piger (til stor irritation for dem) og nød med stor tilfredshed den (spelt)bolle og de stykker frugt, der blev serveret for ham. Jeg er sikker på, at de nok skal få sit at se til med ham på stuen. Når nu jeg har været så heldig at opleve et lidt mere forsigtigt barn, er det altså også fedt at få lov til at opleve sådan en basse her. Han minder på rigtig mange områder om mellemstebarnet, der også var lidt af en eventyrlysten vildbasse så er sikker på, at han også nok skal give os sine bekymringer når først han begynder at gå rigtigt. Puha konceptet med at have sit barn i snor, giver altså lige pludselig en smule mening 😉

I morgen tager vi derned lidt tidligere så han kan få en lidt længere dag. Det er lidt bøvlet, at han fortsat sover to gange, men tror at vi så småt begynder at vænne ham til en enkelt lur. Når det er lykkedes os at trække den første (og dermed eneste) lur til efter ti, sover han som regel 3-4 timer, hvilket heller ikke er helt dumt. Det betyder jo også, at han sover meget af sin tid i vuggestuen, hvilket gør mor her lidt glad 🙂

Nu er vi så tilbage i hverdagen eller barselshverdagen og der vil derfor igen være lidt mere aktivitet herinde. Jeg starter på arbejde igen d. 13. august og den dag er altså endnu mere frygtet end denne…

God dag til jer. Kram fra hende med en snart 1 årig – nu i vuggestue.

Underskrift

Sommerferie og instagram

IMG_3201Som så mange andre holder vi, trods pt regn og blæst, sommerferie. Vi er alle hjemme og lige nu nyder vi hinandens selskab. I morgen fylder mellemstebarnet seks år, hvilket hun har bestemt skal fejres i legeland og med risengrød til aftensmad. Hm.

Jeg har besluttet, at bloggen holder sommerferie i resten af juli måned. D. 27. juli starter bettefisen i vuggestue så det er både familietid og samtidig også min sidste barselstid. Phew. Jeg er desværre slet ikke kommet der til, hvor jeg ser frem til at starte på arbejde denne gang, men håber trods alt, at det bliver godt, når jeg begynder. Om ikke andet bliver det rart at være sammen med de dejligste kollegaer igen.

Hvis I har lyst kan I fortsat følge med på instagram, hvor jeg fortsat vil poste billeder fra vores feriehverdag. Billedet viser den sidste uges tid, hvor vi blandt andet har været på en miniferie i selskab med min kusine, hendes mand og deres to børn. Rigtig god sommer til jer alle.

Underskrift

 

Dagen i billeder

God aften herfra. Vi har haft sådan en helt igennem fantastisk sommerdag. Pigerne skulle egentlig have været i SFO denne uge da vi først holder ferie fra næste uge, men nu har den ene dag altså taget den anden og ærligt så er det altså også ret fedt ikke at skulle afsted om morgenen. I mandags havde vi et hold forbi for at tage billeder af boligen med henblik på en lille boligreportage. Jeg er lidt spændt på om de mon får den solgt og til hvem. Det var vildt hyggeligt at have dem på besøg og pigerne nød det.

I dag vækkede solens stråler mig og jeg stod op til en skyfri himmel og hele 18 grader. Vi hev derfor tæpper, puder, hynder og det noget beskidte badebassin frem. Mens vi fik gjort det rent, stod mindstemanden og havde en fest ved sit badekar. Den unge formår om nogen at underholde sig selv. Skønt når nu vi ikke selv har planer om at tilføre en jævnaldrende legekammerat til børnegruppen herhjemme… Dagen blev brugt på havehygge og i eftermiddags lavede vi bål og spiste snobrød og pølser til aftensmad og fik selvfølgelig de obligatoriske skumfiduser til dessert. Flere af den slags dage. Tak.Underskrift

En travl uge, tanker om vuggestue og en stemningsfyldt have

Så så man lige en uge flyve afsted og en familie (ja, nok nærmere moren i familien) med en alt for proppet kalender og alt for mange aftaler overni hinanden. Nu har jeg jo haft en relativt rolig barselstilværelse og bare taget tingene og dagene som de er kommet. En uge med knald på, kan derfor mærkes. Eller også er det alderen. Alderen som snart rammer 32 år for undertegnedes vedkommende. Gisp. Men det har været en god uge, der har budt på hygge med kollega, reception for anden kollega, der har fået nyt job, hygge med veninde og svigerinde, valgøl med de skønneste kvinder fra mødregruppen, endnu mere hygge med kollegaer og en masse afslutningshalløj til diverse aktiviteter som børnene går til. Vi har normalt ikke noget imod aftaler i hverdagene, men jeg kan da godt mærke, at aftaler hver aften, ikke bliver holdbart, når først det virkelige liv begynder igen. Men nu er det ok og ganske tiltrængt. Det der med at komme lidt væk uden at have en baby under armen. Jeg er så småt ved at forlige mig med tanken om, at han skal i vuggestue. Vi har som sagt fået plads i en vuggestue som vi kender og som vi har været godt tilfredse med. Så jeg er som sådan ikke bekymret for, hvorvidt den del lever op til forventningerne. Når nu man skal i vuggestue, er det trods alt en god forudsætning. Det er mere det faktum, at jeg reelt synes han er for lille. Han vil kun lige være et år, når han starter. Jeg er klar over, at nogen starter tidligere, men faktum er, at jeg jo dybest set mener, at han ville have bedst af at være hjemme. Jeg er slet ikke bekymret for ham. Han er en meget social og nysgerrig dreng fyldt med gåpåmod og han skal da nok få gode dage, men i den alder, har han altså mest brug for voksenkontakt, kys og kram. Han skal tids nok blive socialiseret. Men altså. Vores virkelighed – som så mange andres – er, at han skal afsted. Vi har ikke mulighed for at holde ham hjemme længere og ærligt er jeg også bange for at jeg, når alt kommer til alt, ikke egner mig til at være hjemmegående. Jeg har elsket som i knuselsket min barsel og gør det stadig, men der er også forskel på barsel og så at være hjemmegående. Det kræver en del mere på nærmest alle fronter. Jeg ville måske ønske, at vi havde modet, energien og lysten til at kunne prioritere det, for selvfølgelig kan det lade sig gøre, hvis det blev prioriteret. Men ja, der er vi ikke. Til gengæld glæder jeg mig over, at vi trods alt kan give ham korte dage og fridage og derudover uendeligt mange møs og kram, når vi har ham hjemme.

Billederne nedenfor har egentlig ikke noget med hverken vuggestuetanker eller en travl uge at gøre – snarere tværtimod. Det er billeder fra Filip kollegas have. For mig er billeder som dette altså i kategorien over total afstresning. Tilbage til rødderne. Jord under neglene. Fokus på det, der betyder noget…

Underskrift

 

Om en hyggelig dag i Bonbonland og forsøg med video

Som jeg har nævnt et par gange blandt andet her og her var vi i Bonbonland i lørdags. Vi var afsted med Filips arbejde. De sidste år har vi været med til sommerfest hele familien og i år startede det i Bonbonland. Hans kollega bor lige ved siden af så vi mødtes (dem med børn) i Bonbonland kl. 10 og tog efterfølgende hen til kollegaen for at grille. Vi havde været noget spændte på vejret da de hele ugen op til havde lovet dårligt vejr, men vi var heldige. Solen skinnede fra en stort set skyfri himmel det meste af dagen. Dog var der regn da vi ankom til kollegaens hus, men det var fortsat lunt, så det gjorde egentlig ikke så meget. Vi kunne stadig sidde ude mellem byerne og det var det vigtigste.

Vi var i Bonbonland for et par år siden. Dengang havde vi kun en rygsæk med de mest essentielle ting med og susede så ellers fra forlystelse til forlystelse med pigerne. Jeg husker tydeligt, at vi dengang snakkede om, at det var så fedt, at de var så store, at man for det første ikke behøvede andet end en rygsæk og derudover, at man kunne hive dem med op i de forlystelser som vi selv også synes var sjove. Tre måneder efter var jeg gravid med bettefisen haha. Turen i lørdags var en noget anden udstyrsmæssigt, men vi nød dog fortsat at pigerne kun ville prøve de vilde forlystelser og fik derfor også selv prøvet en del. Den ene af Filips kollegaer tilbød at passe bettefisen mens vi fik prøvet lidt, hvilket både pigerne og vi nød i stor stil. Tiltrods for at fisen forinden havde været syg og en anelse utidig humørmæssigt, klarede han det SÅ fint. Han sov ikke så meget, men var glad og lod sig nemt underholde af andre. Skønt.

Jeg må altså sige at jeg er fan. Både af mine børn, men også Bonbonland. Der er lidt for enhver smag og i bedste sommerlandsstil er der borde og bænke, masser af legepladser og grønne oaser, hvor man kan smide et tæppe og nyde sin medbragte mad. Der er lidt for enhver smag og jeg vil mene at der også er lidt for alle aldre. Nu har vi jo kun erfaring med 0-7 årige, men idet vi selv finder flere af forlystelserne ganske morsomme, vil jeg også mene, at man kan lokke teenageungerne med 😉

Alt i alt var det en rigtig skøn dag, hvor man mærkede lidt sommerferiestemning – mere af det, tak.

Og så bliver indlægget lige prøveklud for det der med videoer. Det er egentlig ikke fordi selve videoen er særligt ophidsende. Overhoved. Jeg kan jo bilde hvem som helst ind, at dem der sidder i den blå vogn, er mine piger. Det ville nok have været mere underholdende, hvis jeg havde filmet mens jeg var ombord 😉 Det må blive en anden gang.

Underskrift

 

Dagen i dag

Andre end mig, der nyder det gode vejr? Her bliver dagen brugt i haven og i glashuset. Jeg har forsøgt at tage en lur, men dur ikke rigtig til det, desværre. Bettefisen havde en dum nat, hvor han kl. 2 mente, at det da var morgen og stod og hoppede i sengen. Han var jo åndssvag sød som han stod der, men den lille seance gjorde, at undertegnedes overskud ikke var så let at finde i morges, hvor han i øvrigt havde skidt udover hele sengen. Pis. Nu sover han sin anden lur mens jeg nyder duften af nu nyvasket babydyne og ditto betræk. Kl. 17 skal jeg mødes med en kollega på en cafe og vigtigst… Så behøver jeg ikke at hente pigerne i dag. De går nemlig selv hjem, ja de gør så. De gjorde det klart i går ved morgenmaden, at det havde de altså helt selv styr på. I går kl. 15 kom to meget fnisende piger ind ad døren og spurgte om ikke de også selv måtte tage hjem i dag. Hold. Nu. Op… Hvor bliver de dog store!

Jeg håber at jeres dag bliver dejlig og at I får tid til at nyde vejret lidt.

Underskrift

For et år siden

Kroatien1

Så jeg omtrent sådan ud. En del kilo tungere og med stor bassemand i maven. Det er nu et år siden, at jeg gik på barsel. Vi startede barslen med at tage til Kroatien med mine forældre. Jeg kunne ikke have haft en bedre start på min barsel. Tænk 10 dage med sol og varme. Jeg har jo ikke rigtig haft barsel inden termin de andre gange, da jeg studerede og gik til eksamen lige op til. Jeg havde været lidt spændt denne gang. Mange fortæller, at man lige skal vende sig til barslen, at man bruger tid på at komme væk fra arbejdet og hverdagen osv. Her tog det den tid, det tog at køre til Kroatien 😉 Nu er jeg sådan en, der er ret nostalgisk anlagt og sådan en, der kan blive lidt vemodig, lad os kalde det rørstrømsk, ved den slags tilbageblik. For et år siden var jeg gravid med vores trejde barn. Tankerne, en masse følelser og ikke mindst en kæmpe forventningens glæde fyldte mig (og så selvfølgelig ekstra kilo, søvnbesvær og en noget større barm end hvad tilfældet er her post amning). Nu er der gået et år siden jeg tog min afsked med arbejdet og kollegaerne. Jeg har været på visit flere gange og glæder mig da til at skulle være sammen med verdens bedste kollegaer igen, men jeg glæder mig ikke til at skulle aflevere min lille fis og væk fra min elskede barselshverdag. Det er ikke fordi jeg har et ønske om at skulle være hjemmegående. Det tror jeg faktisk ikke at jeg ville egne mig til. Jeg har nok mere et ønske om sådan helt generelt at kunne fastfryse tiden. Jeg ville ønske at nuet varede lidt længere. Jeg har siden jeg blev gravid sagt til mig selv, at jeg ville nyde hver fase. Ja, selv af graviditeten – trods det bare slet ikke er yndlingstilstanden for mit vedkommende. Jeg har nydt det. Virkelig. Altså hvert sekund med min fis, men sidder stadig tilbage med en følelse af, at jeg ikke har nydt det nok. Som om, at jeg ikke har suget hvert sekund nok ud. Åndssvagt. Måske jeg bare skal være taknemmlig for, at der trods alt er mange år til at han flytter hjemmefra. Tænk når den dag kommer. Gisp. Man sidder nok stadig med en følelse af, at tiden er gået alt for stærkt. At man skulle have nydt det mere. Jeg ved det ikke. Men altså. Der er gået et år og omend det er verdens største kliche, vil jeg alligevel sige (skrive that is) at tiden er fløjet afsted. Også denne gang…

Og så lidt flere billeder fra ferien for et år siden. Så små begge pigerne var…

Kroatien 2 Kroatien 3 Kroatien 4 Kroatien 5 Kroatien 6 Kroatien 7 Kroatien 8

Underskrift

Pinsen, fødselsdag, glashus og havearbejde

Så er pinsen ved at være overstået og hvilken skøn en af slagsen. I lørdags fejrede vi min kære mands fødselsdag. Vi havde inviteret familie og de nærmeste venner til eftermiddagshygge og vejret artede sig, så vi kunne være i haven. Så skønt. Jeg fik desværre kun taget billeder af de fine cupcakes som hans dygtige bonussøster havde taget med. Så fine med guitarer på (ja, man har vel giftet sig med en lille musikermand og selvfølgelig guitaristen haha). I går var der et par små veninder på besøg det meste af dagen. De synes det er ret hyggeligt at være sammen med bettefisen så han var også sikret underholdning og mor her var sikret lidt alenetid. Win. Manden har fået gravet kabel ned så der kan komme el i glashuset. Nu mangler det bare at elektrikeren kommer forbi og gør sine tryllerier og tadaaa strøm i vores sommerresidens. Nu sidder jeg og pønser på, hvordan han mon kan lokkes til lige at få lagt den sidste lille terresse af de sidste fliser fra glashusbyggeriet 😉 Måske det alligevel først bliver en anden dag. Det er trods alt også meget hyggeligt bare at hygge indendøre i sådan et vejr. Hvad mon I har brugt pinsen på?

Underskrift

1 2