Herdagsliv

En godmorgenhilsen og lidt om kommende familiemedlemmer

OLYMPUS DIGITAL CAMERAEn lille godmorgenhilsen herfra. Hverdagen er nu gået igang igen og bettemanden og jeg er atter alene hjemme. Jeg skal altid vænne mig lidt til den ro, der er igen efter at vi har været hele familien samlet i flere uger. V sover i barnevognen så det giver mig lidt alenetid. Jeg er netop blevet færdig med at lave lidt rettelser på en sengerand til min nye nevø, der kommer lige om lidt. Vi har lige fået to (hvilket du blandt andet kan se her) og har den sidste på vej i denne omgang. Jeg får endnu en til august og så tror jeg, at der går lidt tid før der kommer flere 😀 Tænk at lille V får to fætre på hver side af familien som nærmest er helt jævnaldrene. Det er da skønt. Da vi planlagde ham gik en af overvejelserne faktisk på, om han mon ville kede sig. Pigerne har jo haft hinanden så længe de kan huske tilbage og han kommer jo til at blive lidt mere alene. Dette er dog kommet til skamme. Dels fordi jeg kan se, hvor meget glæde de tre søskende har af hinanden, men også fordi, der netop kommer legekammerater i den øvrige familie. Ham den nye vi venter på nu er min søsters. Det er hendes første og også første gang, at jeg bliver moster og DET glæder jeg mig til <3

Billedet ovenover er taget i går og er to ud af mine tre yndlings. De er i øvrigt begge iført tøj fra NEXT som jeg blandt andet anbefaler her.

Resten af dagen skal bruges på at købe stof til lidt småprojekter og ellers bare de sædvanlige hverdagsting. God dag til jer.

Underskrift

Turen går til Berlin – storbyferie med småbørn

Så er jeg tilbage på bloggen efter en veloverstået påske. Mindstemanden fik desværre skoldkopper skærtorsdag så det var ikke alle påskefrokosterne, der blev til noget for hans og mit vedkommende. Til trods for dette har vi haft en fantastisk påske med både tid til hygge og diverse syslerier i boligen (det bliver man vidst bare aldrig rigtig færdig med). I kan se et par billeder af bettefisens nye værelse her og her. I øvrigt så kan jeg anbefale at følge med via instagram, hvis du er til lidt flere hverdagsøjeblikke og boligglimt fra hverdagen med tre børn 🙂  

berlin1Men som jeg skrev her vil jeg hermed komme med mine erfaringer omkring storbyferie med børn. Mine erfaringer begrænser sig ikke udelukkende til det, der står i indlægget så hvis der er ønsker til lidt mere specifikt omkring storbyferie med børn eller gode anbefalinger til Berlin i børnehøjde, er I velkomne til at sende en mail.

Vi har været i Berlin en gang med A da hun var 1,5 og to gange med begge piger da de var hhv. seks måneder og 2,5 samt 1,5 og 3,5 år. Som I fornemmer er vi ret glade for Berlin og Tyskland generelt 😉 Når vi er på storbyferie kan vi godt lide bare at tage tingene i et roligt tempo og er mere til at finde de små afkroge og mærke stemningen fremfor at besøge de typiske seværdigheder. Nu ved jeg jo godt, at det er seværdigheder af en grund, men særligt med børn synes vi, at det er rart ikke at skulle stresse over, at man jo skal og bør se en masse førend, at man har været der “rigtigt”. Når det så er sagt, er der jo en masse bygninger osv. som man jo alligevel bare kommer forbi og så kan man jo passende knipse billeder og dermed dokumentere, at man har været der haha. Berlin2Vi er alle gangene fløjet derned. Det kan næsten ikke betale sig andet med de priser som man ofte kan finde billetter til (og når man som os bor på en ø, hvor det enten er færgen eller broen, der skal passeres). Det har været lidt forskelligt om vi har haft klapvogn med hele vejen til gaten, men lufthavnens bagagevogne udgør en fin klapvogn og ellers har vi haft diverse bæredimser med som begge unger fint har kunne hænge/sove i. Berlin kan helt sikkert anbefales som rejsemål til dem, der gerne vil opleve lidt storby til trods for, at man har (små) børn med. Der er virkelig mange gode legepladser og grønne oaser og det er relativt nemt at komme rundt med klapvogn. Tager du afsted om foråret som vi har har gjort, er der mange hyggelige cafeer, hvor du nemt kan få et bord og samtidig lade sovende unger ligge i klapvognen. Win.

Berlin1

Vores børn har altid været gode til at falde i søvn (og sove godt) i klapvognen. Det har gjorde, at vi ikke behøvede at være tilbage på hotellet på et bestemt tidspunkt. Vi gjorde dem natklar omkring kl 19 som vanligt og lagde dem herefter på hver deres “hylde” i klapvognen, hvorefter de faldt hurtigt i søvn. Vi kunne herefter hygge rundt i byen indtil vi selv blev trætte og kunne vende snuden mod hotellet (og her snakker vi “forældretidspunk omkring kl. 22-23 ik…).

Vi har to gange været i deres zoo og det er altså en hyggelig måde at opleve lidt andet berlin3end typisk storbyræs. Derudover er det fedt for børnene og igen er der gode legepladser og sjove dyr. Der er studenterrabat til dem, der er så heldige at være der i deres liv og der er både en dyrepark og et akvarium.




Berlin4Storbyferie med børn er selvfølgelig noget andet end en charterferie på et lækkert og børnevenligt hotel eller badeland, men jeg synes fortsat godt at man kan tage afsted og samtidig sikre børnene en hyggelig tur. Særligt hvis man tager det i deres tempo, ser efter gode legepladser, parker eller andet, de kan være glade for og når de er ældre, er der også den (for os ihvertfald) vigtige sidegevinst, at de jo kan risikere at lære noget 😉

Har I mon været afsted med børn og er der andre storbyer, der er gode at rejse til, hvis man har børn?

Underskrift

 

Elsk dit hjem, hygge, vinterferie og alenetid med ungerne

Elsk dit hjemVi har vinterferie herhjemme. Eller det vil sige børnene og jeg. F har fra på onsdag. Jeg elsker at have alle tre unger hjemme og nyder at tulle rundt i hjemmetøj uden de store planer om alt muligt. Vi har spillet “31” det meste af morgenen og holder netop nu en pause. Jeg har fundet en gammel bog frem fra gemmerne, Elsk dit hjem, og sidder og bladrer lidt i den mens jeg skriver her foran computeren. Pigerne leger med lego på værelset og lillemanden sover. Senere tager vi nok et smut forbi mine forældre. Min mor har fri i dag og min søster er der allerede. Tal lige om at slå to fluer med et smæk 😉 Derudover skal manden male gulvet i dag. Det er noget hidsigt stads, der skal males med så tænker umiddelbart, at det er fint at få både afkommet og undertegnede lidt på afstand…

Selve bogen er umiddelbart lidt for feng shui til min smag, men jeg synes dog, at der et par gode pointer i den og jeg kan godt lide udgangspunktet, at man skal skabe sig et hjem, hvor man selv føler sig hjemme – uafhængig af diverse trends mv. Nu hvor vi rykker rundt herhjemme får vi jo også anskaffet os lidt nyt. Her prøver jeg virkelig at mærke efter om det er “os” inden det ryger i kurven. Det er bare så vigtigt, at man føler sig hjemme og at man ikke bare får et fint “boligblads hjem” (intet skidt i det. Sidder jo selv og savler over netop disse hjem af en årsag). En bog med fine billeder, fint design og en klat lyserød er dog altid lidt hyggelig at bladre i hvis du spørger mig. Bogen kan stadig købes endda til halv pris lige her.

Hvad mon du sial bruge mandagen på – har du også ferie?

Underskrift

En hurtig godmorgenhilsen herfra

En godmorgenhilsen

Hermed en lille godmorgenhilsen herfra. Der vil senere i dag komme et indlæg om, hvordan jeg dels tager mig tid til at passe min hud, men ligeledes en anbefaling af de produkter jeg bruger.

Lille V har for første gang i nat sovet i sin tremmeseng og det gik bare så godt. Han har indtil nu sovet i sin lift ved siden af sengen. Vi har bevidst holdt ham i den til efter nytår da vi forudså, at det ville blive en del lettere, at få ham til at sove i den til diverse fester henover julen/nytåret. Han lå noget klemt i den til sidst så vi var da også noget spændte på, om han mon ville sove bedre i den nye seng. Han blev puttet 18:30 som han plejer og faldt i søvn med det samme uden brok. Han fik mad kl. 22, 02 og 05 og vågnede så 7:15. Så alt i alt en fin oplevelse uden opvågninger udover ved sult.

Dagen i dag byder på klargøring af pynt, mad osv. til på søndag, hvor vi holder navnefest for V. Der er et par ting omkring logistikken på selve dagen, der er lidt bøvlet så det er jeg lidt spændt på. Jeg kommer helt sikkert til at skrive mere om dagen efter den er overstået og sørger også for at opdatere med et par billeder.

God dag og god weekend når I når dertil

Om at blive gravid som 23 årig

Der var engang for otte år siden, hvor jeg i en periode over nogen uger havde roskildesyge. Det skulle så vise sig, at det slet ikke var roskildesyge, men ganske normale følger af en graviditet. På det tidspunkt var jeg 23 og manden 24. Vi var begge godt igang med vores studier og ingen i venneflokken havde børn. Vi blev så de første… Syv måneder senere kom A og vendte op og ned på vores liv og så alligevel ikke. Jeg har altid haft lyst til at få børn tidligt og gerne have dem inden jeg blev 30. Vi havde også talt om, at det kunne være et fint tidspunkt at få et barn under studiet og det faldt så heldigt, at A meldte sin ankomst mellem to semestre hvilket gav os et par måneder sammen som familien inden F startede sit studie igen. Samtidig gjorde det, at jeg lige kunne nå at afslutte de fag jeg var igang med. Da vi var de eneste i vennekredsen, der havde børn og i øvrigt selv kun boede på 47 kvadratmeter gjorde det at A tidligt blev vænnet til at kunne sove alle vegne og vi har derfor altid kunne have hende med rundt. Selvfølgelig har alt været på hendes præmisser og vi havde sikkert handlet anerledes hvis ikke hun havde trivedes med at komme med rundt.

At blive mor i en alder af 24 har for mig været skønt og det helt rigtige. Jeg har ikke følt at jeg er gået glip af noget og følte mig egentlig ikke dengang (for) ung. Det er i virkeligheden først nu, at jeg føler at jeg allerede er kommet langt i mit liv og at jeg allerede nu har opnået mange ting og fortsat har lang tid foran mig – både til at opleve mine børn blive store, at nyde min mand og vores liv sammen og ikke mindst gøre karriere. For mig var det helt sikkert en stor overraskelse at stå med et hav af test med to fine røde streger, men det blev heldigvis lynhurtigt en overraskelse som vi glædede os meget over. Fra den dag A gjorde sin entre på meget hurtig vis, har vi været beriget med hendes glade væsen og store smil. Jeg ved ikke, hvordan vores liv ville have udviklet sig hvis ikke hun var kommet, men er i dag taknemmelig over, at man ikke altid selv er herre over, hvad der sker og at der trods uventede overraskelser – gode som dårlige – altid er en mulighed for at det kan udvikle en og i sidste ende måske gøre en mere lykkelig end hvis tingene var gået som først planlagt…

A til sin 1 års fødselsdag