Hverdagsliv

Hudpleje

Paulas-Choice-RESIST-Collection_300-DPI

Et lidt kedeligt indlæg måske, men denne onsdag ønsker jeg mig en opdatering af mit hudplejesystem og jeg er kommet så langt, at jeg helt sikkert skal have nogle af produkterne fra Paula’s choice. Jeg kan godt mærke at vejret skifter og min hud derfor har brug for noget andet end henover sommeren, hvor den har artet sig sååå fint. Jeg tror jeg kommer til at blande fra de forskellige serier, men har i første omgang bestilt en masse prøver for at se om det er noget. Hvordan har jeres hud det og hvilke produkter er jeres favoritter?

TBT – Berlin

Berlin2

Denne torsdag drømmer jeg mig tilbage til Berlin. Herhjemme er vi, som så mange andre, ret begejstrede for Berlin. Vi har været der flere gange både med og uden børn og begge dele kan bestemt anbefales. Dog kan det være lidt besværligt med deres offentlige transport hvis man har klapvogn med. Man lærer dog hurtigt kun at benytte enten metro, sporvogn eller bus da det er lidt meget “op og ned” hvis man blander de forskellige transportmidler. Nogle metrostationer har heller ikke elevator, men igen – man lærer lynhurtigt hvilke stationer, der (mere…)

1 måned

Villum-2B1-2Bma-CC-8Aned-1-

I lørdags fyldte min lille baby 1 måned og i den anledning fik jeg taget et par billeder i stil med dem jeg tog da han blev 14 dage. Tænk at den lille trold nu har boet hos os i en hel måned, i 1/12 af et år i 31 dage… På den ene side føles det som om han lige er kommet og på den anden side som om han bare altid har været her. Han er faldet så godt ind i familien og er stadig utrolig nem. Han kan skam godt græde, men (mere…)

Plukker æbler…

Plukker-2B-C3-A6bler-2B2014-2B-7-

 I går var pigerne ude for at plukke æbler. Vi har to æbletræer i haven, men dette er favoritten. Det er ikke så højt, det producerer masser af æbler og så smager de godt. Det andet er højt og det er derfor svært for både voksne og børn at nå æblerne. Derudover er ormene også vilde med de æbler så vi har lavet en aftale med orme og andre dyr, at de snupper æblerne på det store træ og så tager vi dem på det lille. Det synes vi er en udemærket deal og (mere…)

Min august

Min-2BaugustInspireret herfra har jeg lavet en lille august collage. August i år var en helt særlig måned fordi det var her min lille V blev født. Det var ligeledes i denne måned min lillebror blev gift og min store pige startede i 1. klasse. Nu er det officielt efterår og denne måned byder vi også velkommen. Jeg ser frem til tykke trøjer, strikkede sokker, lækker kaffe og cafeture med mine medbarslende veninder. Efterår – kom bare an…

Se hvem der er flyttet ind hos os

Villum-2B14-2Bdage-2B2Onsdag d. 6. august blev dagen hvor lille V bestemte sig for at komme ud. Det var som skrevet her en hjemmefødsel og det var en helt fantastisk oplevelse (selvfølgelig på den ikke flippede måde…). V blev to uger i går og jeg synes allerede, at han er blevet større :/ Nu hvor det er tredje og sidste skud på stammen vil jeg helst have, at det hele går i slowmotion så kan ikke helt klare at knægten allerede er vokset ud af meget af sit tøj i str. 56 og nu er i en 62 🙁

Indtil videre er han en dejlig nem og rolig baby. Han græder kun hvis ikke mor er hurtig nok til at finde maden frem (godt der ikke også skal ordnes flasker…) og falder nemt i søvn. Han vågner ca. 3 gange om natten for at få mad. Det skal man da lige vende sig til igen 🙂

 F startede på arbejde i går så nu er den barslende hverdag ved at indfinde sig igen. Vi havde 14 fantastiske dage, men det er nu også meget hyggeligt at bygge en ny hverdag op nu med tre unger.

 Jeg selv er begyndt at sukke efter en ny efterårsgarderobe – både til mig og ungerne. Jeg har allerede klikket et par ting hjem jeg forestiller mig at vise på bloggen en af dagene.

Villum-2B14-2Bdage-2B3

Ferie og babybobel

Vi har trukket stikket ud herhjemme. Vi går alle og venter lillebrors ankomst og nyder lige pt. vores to piger og det samvær vi har med dem. Om kort tid kommer der endnu et familiemedlem og vælter rundt på den hverdag, vi har haft de sidste år. Jeg har valgt at vente lidt med at opdatere på bloggen til efter hverdagen igen er begyndt. Det kan være der kommer lidt småindlæg engang imellem, men indtil babys ankomst vil jeg som sagt forsøge at nyde tiden med kun to børn 🙂

Vi har ferie til på mandag hvor jeg da både håber og satser på at baby er i barnevognen og ikke i maven til storepigens første dag i 1. klasse…

Status

l-C3-B8rdag2

Den seneste uge har været præget af en del plukkeveer og “strandet hval” syndromet. Vi nyder solen og varmen, men hold da fisk, hvor er det varmt at være højgravid! Jeg kan hverken overskue at skulle føde eller være gravid i denne varme – puha.  Dagene herhjemme går med små hyggestunder som på billederne, hvor pigerne var igang med perlerne.

Ældstepigen havde fødselsdag i onsdags og det blev fejret i haven med nærmeste familie. Der var ikke overskud til de store kolonariske armbevægelser så manden lavede pølser i svøb på grillen. Sjovt som det altid er en succes?!? I morgen skal pigerne hygge med deres faster og F og jeg skal på brunchdate <3

1 2 3 4