interior decorating

IKEA hack

Ikea-2Bhack-2B1

Vi er ret glade for designklassikere herhjemme. Dog er pengepungen ret pjattet med IKEA. Vi er også glade for diverse DIY projekter og her kan IKEAs møbler fint anvendes og så bliver pengepungen glad igen 😉 Jeg synes at IKEA har mange fine basismøbler, som nemt kan anvendes sammen med de lidt dyrere klassikere. Jeg har flere gange vist IKEAs STUVA bænk som vi pt har tre af her på matriklen. Jeg elsker det møbel og det er nemt selv at male/sætte tapet på og sy en hynde til og dermed få et mere personligt møbel, der passer ind i ens øvrige boligstil. Jeg sidder tit og kigger på andre “ikea hacks” og får dermed inspiration til, hvad andre har lavet med udgangspunkt i de gængse møbler. Jeg er særligt vild med denne fine blog drevet af Rosandra Ferri. Hun har endda en hel kategori fyldt med hacks… helt bestemt et besøg værd. Billedet ovenover er ikke revolutionerende på nogen måde. Det er en SNÖIG lampe, der har fået en omgang kobberspray. Den skal ind på ældstepigens værelse. Der kommer til at være gammelrosa og kobber detaljer på væggene, puder mv.

New in…

New-2Bin

Vi er så småt begyndt at bestille tingene hjem som skal bruges til børnenes værelser. Vi går pt og venter på et gulvtæppe til ældstepigens værelse, kontorstole til begge pigernes værelser, en lampe til ældstepigens og derudover skal jeg i denne uge have købt dette skrivebord og denne lampe til yngstepigen. Tæppet på ældstepigens værelse endte med at blive dette. Vi har netop fået en større version til stuen og vi ELSKER det. Det er simpelthen så fint og et noget billigere alternativ til de “ægte” marrokanske tæpper som uden tvivl selvfølgelig ville være ret så lækre… Vi fik 40 procent rabat da vi er nyoprette kunder, så det endte med at blive en meget billig investering og det har simpelthen gjort så meget ved stuen. Jeg tror det bliver fint på ældstepigens værelse. Der er gulvet ret medtaget og der er derfor behov for et tæppe. Vi har ikke rigtig mulighed for at male det da vi har bygget en seng som bliver stående indtil den skal smides ud 😉 Den er ikke lige til at flytte rundt på og da vi fortsat er glade for den bliver den altså stående. Derudover kan jeg godt lide når elementerne går lidt igen i huset og dermed skaber en rød tråd i indretningen.