Dette er min tredje graviditet. En af de ting, der har været særligt ved denne graviditet har været den følelse af panik og angst over at ikke alt er som det skal være, at vi får et barn, der er sygt eller at der går noget galt under fødslen. Jeg husker slet ikke at disse følelser gjorde sig gældende første gang og heller ikke, at de fyldte så meget anden gang. Det er ikke fordi de er der hele tiden og det på den måde er helt ulideligt, men de er der og det er nok. Jeg overvældes særligt af tanken om, at vi da umuligt kan være så heldige at få tre sunde og velskabte børn.

Hvorfor kommer disse tanker?…

Jeg har talt med andre, der har de samme tanker og ligesom mig har enten en eller to børn i forvejen. Vi har talt om, hvorvidt det kan hænge sammen med det faktum, at man denne gang ved, hvad man mister. At man en gang før har oplevet den ubetingede kærlighed til ens barn og derfor ved, hvad man “går glip af”. Samtidig har man også erfaret (nu hvor det er tredje gang) at man nemt kan elske to børn så tankerne om, hvorvidt der nu er kærlighed nok fylder denne gang ikke som den gjorde ved anden graviditet.

Der er en uge til termin og i virkeligheden er det nok det, der gør at det hele bare fylder godt lige nu. Jeg synes nærmest ikke jeg tænker på andet nu end den forestående fødsel. Ofte er tankerne heldigvis med en dejlig velskabt baby til følge – alt andet ville da have været ulideligt trods alt…

Sia-nyf-C3-B8dt
S helt spritny – lige landet på mors bryst