Tre børn

Om at få tre børn #4 (om kvalitetstid med hvert barn)

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg kan se, at der er flere, der kigger forbi når jeg skriver om hverdagen med tre børn. Jeg har tidligere skrevet om det under samme overskrift herher og her. Da bloggen her primært er skriverier om det, der gør mig i godt humør, er det oplagt at skrive lidt om den lille flok som manden og jeg har valgt at tilføje til jordens befolkning. Da vi var afsted i weekenden fik mellemstebarnet skoldkopper. Det betyder at hun er hjemme disse dage og det er derfor en meget nem og oplagt mulighed for at give hende lidt ekstra opmærksomhed. Hun elsker, ligesom sin mor, at være kreativ, at indrette og at lave forskellige stillebens på sit værelse. Det bedste er, når hun får lov til også at lave disse i stuen og i de rum som vi som familie ellers huserer i. I går fik hun lov til at pynte op til påske. Hun lavede en fuglerede af birkegrene og satte fjer, æg og gækkebreve på grene.

Når man får mere end et barn, tror jeg at mange forældre tænker på, hvordan de finde tid til at hvert enkelt barn føler sig i fokus, føler sig elsker, set, værdsat osv. For os har det ihvertfald fyldt både i snakke om, hvorvidt og hvornår barn nummer to og tre skulle komme. For mig er en vigtig succes som mor at have den der følelse af, at i dag gjorde jeg det godt. Følelsen kan både opstå efter en helt igennem fantastisk dag. Men den kan også opstå efter en mere konfliktfyldt en af slagsen, hvor jeg trods alt formåede at holde hovedet koldt og hvor jeg formåede at vejlede mine børn (nok primært pigerne, da V fortsat er for lille til at forstå, at der ikke nødvendigvis er happyhour i mælkebaren hver nat eller at mors potteplanter ikke skal hverken væltes eller spises) på en sådan måde, at de dels forstod det, men at de også følte sig værdsat og elsket samtidig med, at de opnåede en forståelse for, at det der blev sagt/gjort ikke var helt i orden… Følelsen kommer helt sikkert også når jeg efter en dag (særligt alene med alle tre) trods alt formår at give dem alle en følelse af at have været i fokus og at være “blevet set”.

I dag skal vi have skaffet karsefrø så der kan produceres rå mængder af karse til de næste mange dage. Hun har lagt diverse remedier klar og er allerede begyndt at planlægge sine sygedage. Skønne pige…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Underskrift

Om at få tre børn #3 (om aldersspredning mellem dem)

Lego1

Får søskende, der aldersmæssigt er tæt på hinanden mere glæde af hinanden?

Man hører ofte at søskende, der er tæt på hinanden aldersmæssigt får meget glæde af hinanden. I vores tilfælde passer udsagnet. Ingen tvivl om, at vores piger har helt utrolig meget glæde af hinanden. De er hinandens bedste venner og savner hinanden helt enormt, når den ene ikke er der. Samtidig kender vi folk, der har fået børn tæt på hinanden, men hvor der slet ikke er samme kemi mellem dem ligesom vi kender folk, der har fået børn med større aldersspredning, hvor børnene også har enorm glæde af hinanden.

Selv har jeg en bror, der er 13 måneder yngre end mig og en søster, der er seks måneder yngre. Min bror og jeg havde meget glæde af hinanden i barndommen, men jeg husker da, at vi havde ligeså meget glæde af min søster (og omvendt) til trods for den større aldersforskel. I dag ser jeg min søster ofte og nu mærkes aldersforskellen kun ved at jeg er færdiguddannet, at jeg allerede har beriget moder jord med mit afkom og at tyngdekraften har lidt mere fat i mig end hende 😉 men udover det gør alderen jo absolut ingen forskel.

Vores valg:

Nu har vi jo lavet copy paste af mine forældres måde at få børn på. Dog er der knap 24 måneder mellem vores to og hele syv år mellem den ældste og den yngste. Men faktum er, at vi både kommer til at opleve børn tæt på hinanden aldersmæssigt, men også med lidt større spredning. Mange spørger om ikke vi skal have endnu en og at det da er synd, at V ikke på samme måde får glæde af sine ældre søskende og indtil videre vil jeg sige, at det er en omgang vås. Hvem definerer, hvad det vil sige at få glæde af sine søskende? Hvem siger, at mine piger har mere glæde af hinanden end de kommer til at få af V og hvem siger, at det at få tre lige efter hinanden skulle være bedre? Når jeg ser, hvor meget glæde mine tre børn har af hinanden, vil jeg helt sikkert springe om bord på den vogn, der hedder at alder ikke gør nogen forskel. Selvfølgelig bruger søskende hinanden på forskellig vis og pigerne har en anden glæde af hinanden på nuværende tidspunkt end de har med bettefisen, men de har så sandelig også glæde af deres lillebror. Når jeg ser den kærlighed de har til ham og deres tilgang til ham smelter mit hjerte. Samtidig er han jo helt pjattet med dem og ser forventningsfuldt på dem i håb om, at de laver lidt sjov, der kan få ham til at klukgrine.

Søskende har en samhørighed uanset aldersspredning. At have glæde af sine søskende er ikke kun et spørgsmål om at have en legekammerat eller bedste ven gennem barndommen. Det handler også om at elske, at respektere, at grine, at græde, at hjælpe, at lære og meget mere. Folk, der presser på for at “man” snart skal få sig sit andet (eller for vores vedkommende fjerde – wtf?!?) barn hvis ens børn skal nå at få glæde af hinanden i barndommen, kan altså godt pakke lidt sammen (min holdning). Jeg er sikker på, at ens børn nok skal få glæde af hinanden uanset hvad – og hvis ikke, er det altså heller ikke nogen garanti, at de ville få det bare fordi de var kommet tættere på hinanden – just saying. Man skal få børn fordi man selv har overskuddet og lysten til at sætte (endnu) et barn i verden og ikke med henblik på at give sit barn en legekammerat. Det er det man bruger børnehaven/skolens øvrige unger til 😉 Ej, håber I forstår. Som sagt har vi jo begge dele og kunne ikke ønske det anerledes og det er jo netop det, der er pointen, at det at være familie jo giver den samhørighed og glæde (og alle mulige andre følelser – gode som dårlige) og at alder i den sammenhæng er ligegyldig…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og så den lange historie lidt kortere:

Så summa sumarum er min konklussion som tredjegangsmor indtil videre, at vores valg ift. aldersspredning er den helt rigtige for os. Vi havde hverken lysten eller overskuddet tidligere og har ærlig talt været lidt skræmt ved tanken om tre børn tæt på hinanden – særligt fordi pigerne jo netop har været så tætte. Hvad mon der var sket med den sidste. Var han/hun blevet holdt udenfor eller ville en af de andre teame op med ham hende i stedet. Sikkert både og. Havde vi valgt at gøre det sådan, var det jo sikkert også blevet godt og i så flad det rigtige (om end sikkert lidt hårdere de første år med tre små).

Puha, det var lidt af en smøre. Hvad gør I jer mon af tanker ift. eventuelt kommende søskende hvad end det er nummer to, tre eller…Underskrift

 

Om at få tre børn #2 (og om at pleje parforholdet)

Jeg har flere gange skrevet om det der med at få tre børn blandt andet her. Nu er lille V jo kun knap tre måneder så det er ikke fordi vi har væltet os i dates udenfor husets fire vægge endnu, men en ting jeg ved er vigtigt med børn uanset, hvor mange man har, er at pleje parforholdet. Det er altid noget vi har prioriteret og hvis jeg selv skal sige det, har været ret gode til 😉 Det første punkt på dagsordenen “plej dit parforhold” har for os været at indføre voksentid om aftenen. Vi har med alle tre børn allerede inden barnets ankomst, besluttet os for at en passende sengetid (for os A-mennesker 😉 ) har været kl. 19. Vi har derfor allerede fra dag et leget aften og gjort alle aktiviteter kedelige efter det tidpunkt. Baby har fået mad, er blevet skiftet hvis det har været nødvendigt og selvfølgelig trøstet hvis der har været behov, men er ellers blevet lagt tilbage i sin lift igen. Vi har lagt en mørk stofble over liften (og ja, vi har tjekket, at der ikke er blevet for varmt og at der har været luft nok). Det har alle tre gange resulteret i, at de helt fra start har fået en god rutine og har sovet fra kl. 19 så langt tilbage jeg kan huske (nope ingen kolikbørn her).

For os har ovenstående betydet, at vi allerede tidligt i vores forældreskab har fået aftenerne for os selv og dermed haft en oplagt mulighed for at få lidt alenetid, hvor det ikke har handlet om baby. Vi har ligeledes prioriteret at få ryddet diverse legetøj mv. fra stuen væk, når først børnene har været puttet. Det er ikke nødvendigvis et problem for alle, men for os har det været dejligt at få det af vejen så man også giver sig selv lov til bare at være…voksne. Når børnene har fået “den rette alder” (for den ældstes vedkommende sikkert lidt ældre end de andres haha) har vi fået dem passet og er taget ud. Da vi var studerende kunne det både være i løbet af dagen eller aftenen. Nu, hvor vi jo er rigtig voksne med rigtige jobs, er det primært om aftenen og selvfølgelig weekender, hvor den slags kan lade sig gøre.

Jessie-Ware-1024x576

Og hvorfor skriver jeg alt dette nu. Det gør jeg fordi vi har dateaften i aften. Wuhu. Vi skal ind og høre Jessie Ware. Vi hørte hende også sidst hun var her. Der spillede hun i Lille Vega. I aften er det Store Vega. Det var en super fed koncert sidst så har ærlig talt store forventninger til i aften, hvilket altid er lidt farligt. Vega er og bliver mit foretrukne koncertsted uanset om det så er den ene eller andet scene. (En koncert med Justin Timberlake i parken med kronprinsen, Mary, Christian og Christopher ved ens side og en Justin, der tager ens hånd, kommer måske på niveau 🙂 ). Min søster kommer og passer ungerne og det elsker de. Fik jeg skrevet, at jeg glæder mig…

Hvad gør I andre for at pleje parforholdet også efter børnenes indtog i jeres liv?

Underskrift

Om at få tre børn

8.sep-2B2014

I disse dage er jeg hjemme med alle tre unger og jeg nyder det. A går jo i skole så jeg kan ikke rigtig holde hende hjemme som jeg tidligere har haft mulighed for. Derfor er det bare om at nyde det, når hun har ferie og vi derfor alle kan hygge sammen. F har sidste arbejdsdag i dag og så tilslutter han sig ferieselskabet 😉 Der er rigtig feriestemning i det lille hjem. Vi nyder at kunne blive liggende i sengen og ikke at skulle skynde os afsted om morgenen for at få ældstebarnet i skole til tiden og så nyder jeg at have fået en lille “efternøler”. Jeg er godt klar over, at han ikke er en rigtig efternøler, men det føles lidt sådan da der kun er to år mellem de store og så fem år ned til ham. Pigerne er SÅ glade for ham og utrolig hjælpsomme og særligt A er virkelig en stor hjælp. Hun kan selv bære ham rundt og kan sagtens holde øje med ham hvis jeg fx skal i bad (eller lige vil sove lidt længere ;)). Begge piger er faktisk begyndt at kunne trøste ham og der er ingen tvivl om, at han er kæmpe fan af begge. De kan simpelthen få ham til at klukke af grin. Sikke stor kærlighed og hvor kan det dog varme ens moderhjerte at se dem alle tre på den måde sammen <3 Min største anbefaling til at få tre børn (og måske en endnu større anbefaling om at vente de år så man virkelig kan nyde dem og måske særligt den sidste for nydes – det bliver han)

God 23. december til jer alle.