Midt i sorgen. Midt i tabet. Lidt på kanten. Søsteren.

Ja, jeg er søsteren til ham, der i tirsdags mistede sin lille søn. Den søn som han kun fik lov til at være sammen med i 59 dage. Det kom uventet og ingen kan forstå, hvorfor livet ikke måtte fortsætte. Tiden står stille i vores lille familie og alligevel er vi vidne til, hvordan den suser afsted for alle andre. Jeg er søsteren. Hende lidt på kanten. Hende, der har tre børn, der fortsat skal hentes og bringes, der skal laves lektier med og som skal følges til legeaftaler og aktiviteter. Hende der pt ikke er i stand til at arbejde og hende, der har brug for at få skrevet lidt tanker et sted.

Kanten er stedet, hvor man gør alt i sin magt for at hjælpe forældre og bedsteforældre og den lille nevø, der har mistet sin højtelskede lillebror. Kanten er stedet, hvor man bliver nødt til at tænke praktisk og forholde sig til uretfærdige realiteter. Det skal forældrene også. Og bedsteforældrene. Os på kanten prøver at støtte og bære så meget vi kan. Vi prøver at støtte med at bære den byrde som skal bæres gennem resten af livet. Og så græder vi i vores senge inden vi skal sove. Der hvor tiden også står stille for os. Der hvor andre sover og vores børn er lagt.

På kanten græder vi ved tanken om det som forældrene nu gennemlever. Vi forsøger at sætte os ind i smerten og græder ved tanken om selv at stå der. Og indser, at det gør for ondt at tænke tanken færdig. Der står de. Forældrene. Midt i livets værste mareridt. Vi tager hinanden i hænderne og forsøger at danne en ring rundt om dem. Vi gør alt vi kan.

Det er hårdt.

4 Comments on Den største sorg

  1. Emili
    1. september 2015 at 12:30 (2 år ago)

    åh nej hvor forfærdeligt! : (
    Tanker til jer <3

    Svar
    • Charlotte
      1. september 2015 at 12:30 (2 år ago)

      Tak søde <3

      Svar
  2. Maritta
    1. september 2015 at 12:30 (2 år ago)

    Det gør mig så ondt Charlotte. Må virkelig være den største sorg. Varme tanker og styrke til dig og din familie<3

    Svar
    • Charlotte
      3. september 2015 at 12:30 (2 år ago)

      Tak, Maritta <3 Det er så frygteligt og ikke til at bære…

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *