En godmorgenhilsen

Hermed en lille godmorgenhilsen herfra. Der vil senere i dag komme et indlæg om, hvordan jeg dels tager mig tid til at passe min hud, men ligeledes en anbefaling af de produkter jeg bruger.

Lille V har for første gang i nat sovet i sin tremmeseng og det gik bare så godt. Han har indtil nu sovet i sin lift ved siden af sengen. Vi har bevidst holdt ham i den til efter nytår da vi forudså, at det ville blive en del lettere, at få ham til at sove i den til diverse fester henover julen/nytåret. Han lå noget klemt i den til sidst så vi var da også noget spændte på, om han mon ville sove bedre i den nye seng. Han blev puttet 18:30 som han plejer og faldt i søvn med det samme uden brok. Han fik mad kl. 22, 02 og 05 og vågnede så 7:15. Så alt i alt en fin oplevelse uden opvågninger udover ved sult.

Dagen i dag byder på klargøring af pynt, mad osv. til på søndag, hvor vi holder navnefest for V. Der er et par ting omkring logistikken på selve dagen, der er lidt bøvlet så det er jeg lidt spændt på. Jeg kommer helt sikkert til at skrive mere om dagen efter den er overstået og sørger også for at opdatere med et par billeder.

God dag og god weekend når I når dertil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *