Kroatien1

Så jeg omtrent sådan ud. En del kilo tungere og med stor bassemand i maven. Det er nu et år siden, at jeg gik på barsel. Vi startede barslen med at tage til Kroatien med mine forældre. Jeg kunne ikke have haft en bedre start på min barsel. Tænk 10 dage med sol og varme. Jeg har jo ikke rigtig haft barsel inden termin de andre gange, da jeg studerede og gik til eksamen lige op til. Jeg havde været lidt spændt denne gang. Mange fortæller, at man lige skal vende sig til barslen, at man bruger tid på at komme væk fra arbejdet og hverdagen osv. Her tog det den tid, det tog at køre til Kroatien 😉 Nu er jeg sådan en, der er ret nostalgisk anlagt og sådan en, der kan blive lidt vemodig, lad os kalde det rørstrømsk, ved den slags tilbageblik. For et år siden var jeg gravid med vores trejde barn. Tankerne, en masse følelser og ikke mindst en kæmpe forventningens glæde fyldte mig (og så selvfølgelig ekstra kilo, søvnbesvær og en noget større barm end hvad tilfældet er her post amning). Nu er der gået et år siden jeg tog min afsked med arbejdet og kollegaerne. Jeg har været på visit flere gange og glæder mig da til at skulle være sammen med verdens bedste kollegaer igen, men jeg glæder mig ikke til at skulle aflevere min lille fis og væk fra min elskede barselshverdag. Det er ikke fordi jeg har et ønske om at skulle være hjemmegående. Det tror jeg faktisk ikke at jeg ville egne mig til. Jeg har nok mere et ønske om sådan helt generelt at kunne fastfryse tiden. Jeg ville ønske at nuet varede lidt længere. Jeg har siden jeg blev gravid sagt til mig selv, at jeg ville nyde hver fase. Ja, selv af graviditeten – trods det bare slet ikke er yndlingstilstanden for mit vedkommende. Jeg har nydt det. Virkelig. Altså hvert sekund med min fis, men sidder stadig tilbage med en følelse af, at jeg ikke har nydt det nok. Som om, at jeg ikke har suget hvert sekund nok ud. Åndssvagt. Måske jeg bare skal være taknemmlig for, at der trods alt er mange år til at han flytter hjemmefra. Tænk når den dag kommer. Gisp. Man sidder nok stadig med en følelse af, at tiden er gået alt for stærkt. At man skulle have nydt det mere. Jeg ved det ikke. Men altså. Der er gået et år og omend det er verdens største kliche, vil jeg alligevel sige (skrive that is) at tiden er fløjet afsted. Også denne gang…

Og så lidt flere billeder fra ferien for et år siden. Så små begge pigerne var…

Kroatien 2 Kroatien 3 Kroatien 4 Kroatien 5 Kroatien 6 Kroatien 7 Kroatien 8

Underskrift

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *