I går tog vi hjem til mine forældre. De havde passet vores hund henover nytåret så gensynsglæden var stor da hun så os komme 😉 De bor desværre ca. 25 minutter væk i bil. Vi er godt klar over, at det ikke er meget i forhold til så mange andre, men vi bruger dem bare rigtig tit og derfor kunne det da være nemt, hvis vi havde dem lidt tættere på. De er sådan nogen “rigtige” bedsteforældre med legehus, sandkasse og babygynge i haven, et indrettet børneværelse, tremmeseng, pusleplads og bleer i de størrelser som deres respektive børnebørn bruger. DET nyder vi og derfor synes jeg da også at det er lidt hyggeligt at drømme om, at vi en dag bor tættere på dem og ungerne selv kan cykle hjem til dem. Det bliver dog ikke en realitet foreløbig da de bor lidt for langt væk fra byen i forhold til, hvad vi kan “klare”. Vi arbejder begge to i byen så det ville helt sikkert kræve en ekstra bil at få hverdagen til at fungere. Samtidig ville særligt jeg skulle bruge længere tid på transport, hvilket jo ville gå ud over tiden med ungerne og det er jeg ikke indstillet på at skulle ofre. Så indtil videre bliver vi boende i vores skønne hus, med vores meget skønne have og de bedste naboer. Men drømmen om at bo tættere på bedsteforældre har da lov til at eksistere lidt endnu. Hvor meget bruger I jeres forældre og hvordan er de bedsteforældre for jeres børn?

  • image title

    Kilde kilde kilde

  • image title

    Mormor er sjov

  • image title

    Mormor er stadig sjov

  • image title

    Nu med legetøj

  • image title

    HA, se lige min morfar

Tryk på prikkerne for at se flere billeder

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *