V collage seks månederPuha så er de første seks måneder gået. Min lille dreng er nu blevet et halvt år og velvidende, at det er med i kapløbet om at være den største kliche i verden, vil jeg alligevel tilføje, at tiden er fløjet afsted. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at min lille søn er blevet så stor… For et halvt år siden gik jeg på nuværende tidspunkt rundt i haven og var nok så utålmodig. Jeg var på daværende tidspunkt gået syv dage over tid og troede ærlig talt ikke på, at han nogensinde ville komme ud haha. Ganske få timer senere sad jeg med ham i mine arme i vores dobbeltseng og kort efter kom det store fødselsdagsselskab til og der kunne indtages hjemmebagte boller, kanelsnegle, kransekage og champagne. Jeg kunne ikke have ønsket hverken fødsel eller dag bedre. Tænk at kunne være i hjemmevandte omgivelser og så kunne invitere til første fødselsdag i egen have. Jeg har beskrevet min hjemmefødsel i dette indlæg, hvis det skulle have interesse og lidt om mindstebarnets udvikling her.

Dagen i dag bliver egentlig ikke brugt med den store fejring. Jeg skulle have været sammen med en veninde og hendes 13 dage yngre søn. Vi måtte dog aflyse da lillemanden har døjet med en del hoste og hendes lille fyr netop har været ret syg. Jeg turde derfor ikke risikere, at han igen skulle blive syg ved at jeg tog min bakteriebombe med 😉 Ældstepigen skal til fødselsdag hos en veninde og kommer først hjem i morgen og mellemstebarnet har vi overtalt til rent faktisk at være hjemme i dag så hun og jeg kan hygge sammen til Disney. F er igang med soveværelset. Den arme mand arbejder i døgndrift for tiden. Når han kommer hjem fra arbejde fortsætter han i soveværelset. I går var den over midnat før han blev færdig og kunne krybe i seng. Men nøj, hvor bliver det godt og hvor glæder jeg mig til, at vi for alvor kan komme igang med indretningen…

God weekend til jer.

Underskrift

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *