Så vi har jo kig på det her hus tættere på familien. Tættere på skov og flot natur, en god skole og gode institutioner. Alt var jo på papiret rigtig fint. Indtil vores mægler efterlod et til salg skilt.   Den havde vi ikke lige gennemtænkt til fulde. Pigerne har set huset og har været ret begejstrede. Der er god plads at boltre sig på, eget værelse til alle, to badeværelser (det ene lilla – win for to tøser) og kastanjetræ og kælkebakke i haven. Vi har ikke involveret dem så meget i processen da vores holdning har været, at vi gerne vil kunne give dem noget mere håndgribeligt end at “vi måske skal flytte, men altså kun hvis vi får solgt vores hus hurtigere end de andre, der har indgået købsaftale og at vi ellers har i sinde at blive boende…” Tilbage til til salg skiltet. Lige pludselig stod det der og det kom nærmest samstemmigt fra dem begge “jamen hvad nu hvis der så er nogen, der køber det???“. Det var i går. Både i går og i dag har vi haft to triste piger og et par veninder fra vejen, der har haft grædt salte tårer og givet udtryk for, at de slet ikke har lyst til at skulle flytte væk fra deres trygge hverdag. Her til aften spurgte mellemstebarnet om vi ikke også selv synes det var hårdt at skulle flytte fra både hus og arbejde. Da hun fandt ud af, at vi jo faktisk skulle blive på vores nuværende arbejde, blev alting jo kun meget værre. Lidt ligesom når ens barn skal sove på eget værelse og undrende spørger, hvorfor at mor og far dog får lov til at sove sammen, når de er voksne og tilsyneladende ikke længere er bange for alle de monstre, der findes under stort set alle børnesenge. Øv, den er hård. Og øv, hvor bliver jeg dog i syv sind over alt det her boligsnak og boligdrømme. Lige nu trives vores børn. De har legekammerater lige rundt om hjørnet og jeg kan jo hverken forudsige eller love, at det samme gør sig gældende når/hvis vi flytter. Jeg har læst nærmest alt der er af viden og litteratur på området (muligvis en anelse arbejdsskadet) og ved, at det er helt naturligt og at en succes handler om måden vi som forældre håndterer det på. Og at det alt andet lige er nemmere at flytte børn i indskolingen fremfor mellemtrin og udskoling, men derfor gør det stadig ondt helt ind i hjertet, at vi skal udsætte vores børn for dette. Vi har igen lavet lange lister herhjemme med for og imod og er stadig ikke i tvivl om, at det er det rette at fortsætte da rigtig mange andre ting giver mening. Pigerne har selv lavet en liste og der er faktisk flere ting på plus siden end på vores og færre ting på minussiden. Deres humør svinger selvfølgelig hele tiden og de er skiftevis begejstrede og triste ved tanken om en eventuel ny hverdag, men jeg ville gerne have udskudt alt dette til vi var mere sikre og ville – hvis jeg havde kunne skrue tiden tilbage – have bedt mægleren om at beholde sit skilt i sin forretning. Nu krydser vi fingre for at resten af processen går hurtigt så vi kan få lidt afklaring og håber og ber til, at det uanset hvad må være det rigtige der sker for vores lille familie.

Billedet er fra vores nytårstur fra Blåvand ved vesterhavet. Jeg ville egnetligt have vist flere, men computeren strækker, så det må vente.

Underskrift

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *