lillelindell skærmbillede

Tøjmærket og bloggen:

For knap seks år siden oprettede jeg en blog. Bloggen var en kreablog og formålet med, at jeg dengang oprettede den, var at vise de ting frem jeg lavede, at dele forskellige diyer og at give mig selv et unikt arkiv med billeder af de ting, der blev produceret. Som det fremgår af billedet, var det også dengang, hvor diverse vintagestoffer var populære 😉 Jeg startede med at sy kjoler til ældstebarnet, der med tiden fik en betragtelig samling. Flere og flere spurgte om jeg ville sælge ud af dem og det var starten på et tøjmærke. Jeg solgte via min hjemmeside lillelindell.dk og trendsales. Jeg fik hurtigt en fast og trofast kundeskarre og jeg nød at kunne finde på nye mønstre til kjoler og friheden i at kunne sy når det passede mig. Det var samtidig et godt supplement til den su som vi begge på daværende tidspunkt levede af. Jeg blev kontaktet af forskellige babysites, der ønskede et samarbejde ligesom at flere ønskede at blive tilmeldt nyhedsbrev og andet. Da jeg blev færdig med min nuværende uddannelse stod jeg derfor overfor et valg. Jeg var ærlig talt blevet træt af at sy de samme ting igen og igen og skulle derfor tage stilling til, om jeg ville forsøge at sætte noget af det i produktion eller om jeg skulle “lukke og slukke” og få brugt min uddannelse. Min mand har via sit job erfaring med produktion og kunne hjælpe med kontakt til forskellige systuer, men da jeg ikke følte, at jeg havde nok viden om hverken opstart af firma, produktion, og “rigtig” skræddertilgang kombineret med et marked med stor konkurrence og fortsat hastig vækst (og derudover en lidt forkert fornemmelse i maven), valgte jeg at lægge lillelindell på hylden. Efter det valg blev min daværende blog heller ikke så meningsfyldt mere og jeg savnede allerede dengang et sted, hvor jeg kunne skrive og vise mere end blot kreative sysler. Min daværende blog kunne dog ikke bære det da det var startet ud som en nicheblog og jeg mærkede derfor, hvordan interessen dalede for indlæg, der ikke var kreaorienterede. Bloggen blev derfor også lukket og slukket og de næste år gik med at være småbørnsfamilie med fuldtidsarbejde fritidsaktiviteter og hverdagstrummerum. Jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt den beslutning og i dag ved jeg, at det ikke var der jeg skulle lægge min energi. Jeg er fortsat glad for at lave det jeg laver (når jeg altså ikke barsler den) og forestiller mig, at jeg skal fortsætte indenfor det område flere år endnu.

Og hvorfor så skrive dette nu:

Efter at jeg har startet min nye lille blog op, kan jeg se at den facebookside jeg på daværende tidspunkt oprettede (og som siden da har haft stort mandefald tildels på baggrund af  ikke eksisterende aktivitet) nu er begyndt at få besøgende. Jeg får ugentligt mails med, at der har været nye forbi (og beklager, hvis det er en af jer for en så “død” side, må da være et trist syn). Samtidig med at jeg fik dette domæne, besluttede jeg at mit lille hjertebarn nu for alvor skal lægges på hylden (det lyder ret voldsom at sige “i graven” så det bliver bare en hylde et sted) hvilket betyder, at jeg i janaur opsagde mit domæne. Til trods for at hjemmesiden ikke har været opdateret de sidste år, har jeg bare ikke været klar til lukke for den tid. Billedet øverst er et screenshot fra i dag. Som I kan se, er der sket noget med ældstebarnet siden 😉 (for ikke at nævne farvevalg til tøj haha. Måske derfor at jeg er gået i den anden grøft med bettefisens garderobe)

Lidt tanker om nutid og fremtid:

Jeg har før skrevet om, hvor glad jeg er for mit nye sted og det er jeg virkelig! Jeg nyder at have et sted, hvor det ok at smide mine tanker og billeder op, et sted som jeg kan vende tilbage til også om flere år og et sted, som ikke er begrænset til kun at omhandle kreative sysler. Mest af alt nyder jeg at  kunne blogge uden at tænke på likes, “kunder”, følgere og andet. Det er enormt befriende at kunne sidde her bag skærmen og skrive og at have lysten også selvom at jeg måske er den eneste, der får skriverierne at se. Jeg ser frem til at se, hvordan bloggen udvikler sig og om den og jeg får lov til at følges i år frem. Helt sikkert er det, at jeg fortsætter så længe lysten er der og stopper den dag, jeg får nok og uanset hvad, så
håber jeg, at jeg kan se tilbage og være glad for de fremtidige valg, der skal træffes – om både blog og retning i livet.

Et oprigtigt tak, hvis du har læst min lange monolog og rigtig god fredag

Underskrift

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *