Jeg kan mærke at jeg har mere lyst til at skrive fremfor at tage billeder for tiden. Selv læser jeg lige for tiden nærmest kun blogs, hvor der er en masse billeder så selv ville springe direkte videre ved et indlæg helt uden billeder. Men altså, når nu det handler om mit liv, bliver jeg nok hængende lidt endnu. Så kan jeg jo passende slette de mest åndssvage indlæg, når jeg igen rammes af et tidspunkt, hvor der er lyst nok udenfor til at kunne tage lidt billeder – hvilket jo i virkeligheden bare er et synonym for “jeg-er-simpelthen-for-træt-til-at-foretage-mig-andet-end-at-underholde-børn-når-jeg-endelig-har-fri-for-arbejdet-ligsom-ik”.

I sidste uge havde jeg rådighedsvagt, hvilket betyder at jeg skal stå til rådighed alle timer udenfor normal arbejdstid. Vagten går fra fyraften mandag til mandag morgen ugen efter. Det kan godt være lidt rodet ift. bettefisen fordi jeg ikke kan have ham alene, når jeg har den vagt. Jeg skal kunne tage telefonen når den ringer og skal enten kunne hjælpe via telefonen eller rykke ud med det samme. Vi har organiseret os ud af det ved at manden, der heldigvis har et udemærket job med gode fleksible arbejdstider, henter bettefisen den uge hvor jeg har vagten. Derudover henter min mor en gang, hvor han så kan arbejde længe. De dage hvor han henter, sætter han sig typisk ind for at arbejde enten når han kommer hjem eller når ungerne er lagt. Faktisk er jeg lidt pjattet med de uger fordi han kommer tidligt hjem. Normalt er han først hjemme omkring aftensmadstid, hvilket betyder at jeg henter, underholder og laver mad (jf. ovenstående omkring de manglende billeder). Men jeg er pjattet med det. Eller faktisk ikke den del omkring madlavningen. Overhovedet. Men mit arbejde, mine børn og det liv vi lever lige nu. Til trods for at vi begge er ansat fuld tid, er vi så heldige at vi har fleksible arbejdstider, mulighed for at arbejde hjemme og er steder med gode kollegaer. Det betyder alverden. Lige nu synes jeg at livet rocker. I morgen kan det være jeg synes noget andet. Pigerne har været glade og hussnakken og ejendomsmæglerens skilt har for en stund været glemt. Mellemstebarnet har i dag gået i skole i 100 dage, hvilket er blevet fejret med stor fest i skolen. Hold op, hvor har hun glædet sig til den dag længe. Jeg kom vidst til at give hende mascara på. Jeg havde ellers forsvoret, at jeg aldrig ville gøre den slags, men når nu man har haft vagt en hel uge og har arbejdet både nat og dag (bogstavligt) er det altså virkelig billige point på morkontoen. Og det var ikke særlig meget. Og hun har været så sød i dag og kiggede på mig lige inden hun lukkede øjnene og sagde “jeg elsker dig altså virkelig højt mor”. Elsker det pigebarn. Nu vil jeg gå ind og putte med hende. Jeg kom nemlig også til at putte hende i vores seng. Men det var mest fordi at hun havde en hævet tunge og jeg jo var bange for at den skulle hæve sig endnu større i løbet af natten, ik…

Kys og kram

Underskrift

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *