IMG_4370Øvøv. Det par, der var forbi i torsdags gik ikke videre med hverken vores eller det andet hus. Så er det forfra igen. Vi har to fremvisninger i morgen, en på torsdag, en på søndag og et åbent hus også på søndag. Vi håber på, at der er nogen af dem, der bider på. Huset som vi har forelsket os i er stadig ikke solgt, så det er jo godt. Som sagt åndssvagt nervepirrende, men det kan jo gå hen og blive en fordel ved at vi så kan presse prisen lidt mere.

Bettefisen er stadig syg. Det meste af min dag i går gik med at sidde med ham på skødet i sofaen. Han ville kun sove ovenpå mig og hver gang, jeg forsøgte at lægge ham, vågnede han og protesterede. Det er nu meget hyggeligt omend man kan få lidt tendens til røde knopper over slet ikke at få lavet noget – hverken oprydning eller det arbejde, som jeg havde taget med hjem for at få lavet. Sådan er det. Jeg forsøger at nyde, at han trods alt gerne vil putte. Snart er den tid ovre og mon så ikke man ser tilbage og måske fortryder at man ikke nød det mere?

Pigerne er sendt afsted til skole og fisen er nu faldet i søvn på skødet af mig. Surprise. Jeg kan lige akkurat sidde og skrive med en hånd på tastaturet. Helt sikkert et ømt syn. Når han vågner, vil jeg liste ud for at lave morgenens anden kop kaffe og hvis det går vildt for sig, måske endda tage rigtigt tøj på. Vi må se…

God dag til jer

Underskrift

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *