Hyggedag med lillebror

Hyggedag hjemme

I dag fik mellemstebarnet lokket mig til at give hende en hyggedag hjemme. Det er hendes sidste år i børnehaven og stod det til mig holdt jeg hende hjemme hver dag. Dog synes jeg også, at hun får meget ud af børnehaven – særligt kammeraterne og de ting de foretager sig i skolegruppen. Jeg tror nu sagtens, at hun ville kunne blive mindst ligeså klar til lige netop denne del hjemme, men sagen er, at hun jo også nyder at komme afsted og jeg nyder selvfølgelig også tiden, hvor jeg kan koncentrere mig om mindstemanden. Men i dag er hun hjemme og det nyder både bettefisen og jeg. Det er simpelthen så skønt, at V rigtig har fået øje på pigerne og i den grad nyder deres selskab. Til trods for den store aldersforskel er det helt tydeligt, at de tre hører sammen.

HyggedagMellemstebarnet har hele formiddagen været beskæftiget af at sortere muslingeskaller. Vi holdt nytår ved Vesterhavet sidste år og i et hus med direkte adgang til stranden er man jo nødt til at slæbe hjem forstås. De skaller har været hevet frem flere gange det seneste år. Sjovt at de kan konkurrere med diverse tablets og andet fabrikeret legetøj, men samtidig virkelig fedt og lige efter både mit (og sikkert også Lolas hoved haha).

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Forberedelser til fest

Mens mellemstebarnet har leget med skaller har jeg lavet kransekagemasse til på søndag,
hvor vi holder fest for V. Vi har inviteret venner og familie til noget tapashalløj med efterfølgende kage og eftersom, at vi her i familien er ret begejstrede for kransekage og det er tæt på nytår, synes vi at det kunne være lækkert med sådan et tårn. Vi har bestilt ost hos netost.dk. Kender I mon det sted?

I øvrigt er jeg ved at arbejde på en lille række ferieindlæg nu hvor det for nogens vedkommende er ved at være tid til at planlægge sommerferien (gisp)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *