Jeg er fan af billeder. Jeg inspireres i den grad af dem og er typen, der altid bladrer bolig- og modebladene igennem uden at ænse teksten. Engang imellem læser jeg en artikel selvsamme blade, men det er mere reglen en undtagelsen, at det ikke sker. På diverse sociale medier er det på samme måde. Jeg er en sucker for dem, der tager gode billeder. Jeg har i perioder fulgt nogen stykker fordi de skriver godt, har god humor eller andet, men det er kun i perioder. Jeg har skrevet det før. Jeg ville nok hurtigt skøjte henover min egen blog hvis jeg som fremmed snublede over den. Jeg har til tider taget mig selv i at have lyst til at skrive, men er så kommet fra det fordi jeg jo allerhelst ville lave fine indlæg med flotte billeder som jeg også selv gider se tilbage på på et tidspunkt. I dag er jeg kommet på nye og andre tanker. Jeg søgte på inspiration til noget boligindretning og fandt der, midt i billedstrømmen, pludselig billeder af mit eget (gamle) hus. Jeg læste de tilhørende indlæg på bloggen og fortsatte sørme – også med de indlæg der ikke havde billeder. Jojo. Og tænk sig. Det var hyggeligt omend også en smule nostalgisk, at læse indlæg om min barselstid med bettefesen.  Så nu kommer de. Tankerne. Mit liv. Eller det hjørne jeg nu engang vil have ud i cyberspace. Lige i dag bliver det en kort opdatering. Vi er fortsat i fuld sving med at istandsætte hus. Vi har haft elektriker i dag, der har lavet el i det kommende soveværelse. Jeg har sommerfugle i maven over at jeg snart skal flytte fra vores anden sal hvor vi de sidste seks (!) måneder har ligget på madrasser på gulvet og ned i stueetagen i vores nye soveværelse. Jeg får dagligt kriller i maven over hvor lykkelig jeg er for at vi er flyttet. Vi har fået søde naboer, pigerne er kommet i fantastiske klasser med det bedste sammenhold – både børn og forældre imellem og bettefisen er kommet i den bedste vuggestue man kunne ønske sig. Vi føler alle at vi er blevet taget så godt imod og elsker at vi bor tæt på familie. Bettefisens vuggestue er en integreret institution med i alt 31 børn. Pædagogerne er helt fantastiske. I ved sådan nogen som ikke er bange for at kysse og kramme og give udtryk for at de synes at børn – og ikke mindst mit barn – er helt fantastisk. De fysiske rammer er ligeledes fantastiske. En dejlig stor legeplads med masser af grønt, små stier til at cykle på, bakker, store træer, bålhytte, bålplads, fodboldbane, høns og diverse legehuse, gynger, sandkasser mv. Lige nu. I disse dage er jeg lykkelig helt ned i maven – også selvom at jeg så fortsat bor i byggerod, har en bums på hagen, der ikke gider gå væk, kom til at knække en tot at pandehåret (!) i morges og ikke formår at finde fine billeder til et blogindlæg.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *