Hold nu op, hvor jeg nyder at vejret er blevet bedre og at vi er på vej mod sommeren. Elsker simpelthen denne årstid. Forventningens glæde, tanker om kommende sommerferie og sommerferiedestination, hygge og samvær med familie og venner og lange, lune og lyse aftener i haven. For vores vedkommende går ferien i år desværre “kun” til sommerhus i Tisvildeleje. Vi skal afsted sammen med de samme venner som vi var sammen med sidst og i samme hus. Arter vejret sig, bliver det helt sikkert perfekt. Der er kajakker i sommerhuset og havudsigt, men tanken om at vi ikke skal rigtig på ferie, er jeg stadig ved at forlige mig lidt med. Det er min fornuftige mand, der fortæller mig, at det der med barselsdagpenge ikke nødvendigvis gør en rig og at det derfor lige netop i år måske er året, hvor vi ikke behøver at tage afsted – særligt nu, hvor vi har sommerhusplaner og et skønt lille sommerhus i vores egen have.

Sommerhuset er vi begyndt at kalde drivhuset for herhjemme. Dels fordi det føles som sommer derinde, men også fordi det er en hel lille oase, når man træder ind på terressen foran. Siden manden fik tætnet vinduerne og vi fik møbleret det, har vi allerede haft flere forbi for at indvie det. I dag havde vi inviteret søde venner til brunch.

Efter brunchen tog vi i Valby vandkulturhus og nu sidder jeg foran skærmen mens manden ror kajak med en af vores gode venner. I morgen er der ingen planer og de dage er altid meget velkomne 🙂 Hvad mon I har lavet i dag?

Underskrift

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *