marts månedSå er endnu en måned snart gået. Puha som tiden går. I dag står den vidst bare på indehygge da vejret ikke rigtig tillader andet. Manden arbejder kun en halv dag og holder så ferie. Jeg skal ind og mødes med min chef i morgen og aftale dels, hvornår jeg skal tilbage, men også hvilke opgaver jeg skal sidde med. Det bliver lidt spændende. Jeg er bare SLET ikke klar til at skulle tilbage til det virkelige liv så tror egentlig, at det er en fin måde lige at få talt det hele igennem og ligeledes få sat en dato på, hvornår jeg skal tilbage. Det hele afhænger dog af vuggestueplads da jeg ikke afleverer mit guld hvor som helst 😉

Nå, men tilbage til indlæggets egentlige fokus. Marts måned. I marts skulle vi have lavet pas til bettefisen. Jeg skriver lidt om det at tage billeder af babyer og kommer med et tip til billige og gode pasbilleder her. Jeg skriver om vores tur til Tyskland her og giver ligeledes min anbefaling til Weissenhäuser Strand. Marts var også måneden, hvor vi blev færdige med både soveværelse og mellemstebarnets værelse. I kan se billeder af soveværelset her, mellemstebarnets værelse (samt tip til selv at lave seng) her og lidt om gode opbevaringsløsninger til børneværelser her. Endelig var det måneden, hvor der blev pyntet op til påske og jeg igen fik gjort mig lidt tanker om det at få tre børn. Denne gang om kvalitetstid med dem. Jeg fik derudover igen syet lidt waldorfdukker. Denne gang i rangleversioner til mindstemanden.

April måned byder, udover påske, på sidste dag i børnehave for mellemstebarnet og forhåbentlig lidt hygge i haven. Derudover satser jeg kraftigt på, at vi også i april bliver færdige med mindstemandens værelse, hvilket jeg ser frem til at vise billeder af her på bloggen. Endelig er det måneden, hvor jeg bliver moster for første gang og DET glæder jeg mig helt vildt til!

Til sidst vil jeg minde om, at I også kan følge med på instagram. Her vil der være flere billeder af vores hverdag samt små glimt af boligen.

Hvad byder jeres april måned mon på?

Underskrift

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *