V og S som babyerDet er sjovt at folk altid skal kommentere, hvem ens barn ligner. Ved første barn er det selvfølgelig meget, hvorvidt det er “mor” eller “far”. Ved andet (og tredje) kommer de andre søskende jo også i spil. Da vi fik nummer to som jo bekendt også var/er en pige, tænkte folk straks, at så måtte de da også minde meget om hinanden. Dem som kender pigerne, kan nok godt skrive under på, at det ikke er tilfældet 😉 Denne gang spørger langt de fleste om han så minder mest om A eller S. Indrømmet jeg kan da sagtens se ligheder både hvad angår personlighed og udseende, men når det så er sagt kan jeg da også se, at han er helt sin egen. Jeg skrev jo lidt om ham her, men idet han ikke er så gammel kender vi ham jo derudover ikke helt endnu. Jeg glæder mig sådan til at se hans personlighed udfolde sig og er altså ret beæret (og en smule skræmt) ved tanken om, at vi i hans første år skal være med til at præge denne. Indtil videre foregår det primært ved, at han får en masse kys og kram (jer med babyer kender vidst definitionen af en masse 😀 )

Billedet er i øvrigt af mindstemanden og mellemstebarnet. Den eneste grund til at ældstebarnet ikke er med er altså, at hendes babybilleder er på vores eksterne harddisk og den pt er gemt godt væk…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *