OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Min basisgarderobe

Jeg har i flere år haft en fast basisgarderobe bestående af primært skinny jeans og nederdele, skjorter i silke, cashmere cardigans, grov strik, og sweatshirts. Farverne er de velkendte, om end lidt triste grå, sort og lidt hvid. Jeg er ikke til stramme overdele, men er derimod vældig begejstret for de løse af slagsen og er en sucker for læderjakker. På fødderne er enten sneakers, bikerstøvler, sandaler, eller ankelstøvler med og uden (lille) hæl. Jeg er helt sikkert mere til kvalitet end kvantitet og ejer derfor ikke hundredevis af forskellige items. Betegnelsen for min basisgarderobe er derfor, at kvaliteten og komforten er i top. Jeg køber som regel er par trendbaserede items hver sæson og gerne fra en af highstreetbutikkerne. Jeg vil langt hellere bruge penge på lækker basis ;), Jeg køber kun hvis det passer i min øvrige stil. Jeg kommer så rigeligt ud af min komfortzone i hverdagen, når jeg er afsted med tre trætte unger så behøver ikke også være ude af den, hvad angår tøj 😉 Jeg har stor beundring for dem, der kan bære tendensen med bukser med mere vidde, girlfriendjeans, og strikkede bukser – igen med vidde, men jeg har det altså for godt i mine slidte skinny jeans til bare sådan lige at give slip…

Basisgarderobe generelt

Jeg vil ikke i dette indlæg komme så meget mere ind på principperne i, hvad en god basisgarderobe er eller bør indeholde. Det står udemærket beskrevet flere andre steder på nettet. Nyere indlæg om emnet findes for eksempel her og her.

Børn og basisgarderober

Da jeg fik børn kom det med baggrund i ovenstående som en helt naturlig ting, at de selvfølgelig også skulle have en fast basisgarderobe. Nøgleordene for deres er primært, at det skal være god kvalitet, holde godt i vask, give optimal bevægelsesfrihed og ikke mindst være blødt og lækkert at have på.
Pigerne har et utal af grå strømpebukser i forskellige nuancer primært købt billigt her og derudover overdele også i forskellige grå nuancer. Jeg er generelt mest til grå til børn fremfor sort da jeg synes at sort kan virke meget hård i udtrykket. Pigerne går begge meget med nederdele og kjoler og langt de fleste har grå nuancer (og andre douche farver). Vi er meget begejstrede for cardigans da de både kan bruges som en del af outfittet, men også som ekstra lag på de kolde dage. Deres cardigans er i forskellige materialer primært uldblandinger og lidt cashmere blandt andet herfra, men også bomuld og alle er de i grå. At de har en fast basisgarderobe gør, at de altid selv kan finde tøj, hvor både de og jeg er glade for udtrykket 🙂 Vi står sjældent i en situation, hvor de lige mangler den rigtige bluse (fordi den ligger til vask med modellervoks smurt godt op af ærmerne). De har altid en anden overdel, der passer lige så fint til.

Lillebror er allerede ved at få opbygget sin basisgarderobe og hans skuffer er derfor en anelese kedelige i udtrkket (hvis du spørger andre – bestemt ikke mig ;)) Han har primært grå og navy og jeg elsker simpelthen den kombination. Ligesom med pigernes tøj er det altid nemt at klæde ham på – selv for den stakkels far, der vidst til trods for at det nu er tredje barn fortsat er lidt bange for moderens reaktion over tøjvalget…

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERAHvordan er jeres garderober og har I mon også gjort jer tanker om en god basisgardarobe til både jer og jeres børn?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *