Sia A3

Så er vi for lavor igång igen efter en skøn vinterferie. Selvom jeg bare er på barsel, synes jeg godt nok, at den ene dag tager den anden og hverdagene flyver afsted. Vi er til atletik mandag og svømning onsdag. S har aldrig været helt pjattet med atletik, men nu ser det endelig ud til, at hun snart kan få plads til håndbold. Hun har ihvertfald fået lovning på opstart til maj, så det glæder hun så meget til. Til trods for at vi i den grad har nydt, at pigerne har gået til atletik sammen og der dermed har været en dag mindre til aktiviteter, bliver det nu rart at S skal starte til noget som hun selv rigtig gerne vil. Holdet træner fredag eftermiddag. Det er egentlig et ok tidspunkt fordi det så kan være med til at markere, at nu er det weekend. Nå nu fik jeg skrevet lidt om aktiviteter også, men ja den slags fylder jo også…

Udover at der nu snart kommer styr på det og vi igen fylder vores kalender med alt for meget gejl, skrider vores værelsesprojekt frem. I går fik jeg købt noget skum og noget lækkert stof så mellemstebarnets bænke fra Ikea kan få en fin lille hynde. Jeg fik syet den i går aftes og er sikker på, at det nok skal komme til at blive rigtig fint. Jeg har været lidt kræsen mht. stofvalg da jeg dels synes den skal kunne bruges i år frem i tiden og ligeledes synes at den gerne må fremstå lidt lækker i kvaliteten da jeg er træt af billige bomulds- og/eller syntetiske materialer til børneværeler. Valget faldt derfor på en gråmeleret uldfilt. Udover hynden er jeg også gået igang med at lave lidt illustrationer til hendes værelse. Ovenstående skal hænge over den bløde hynde og måske have en gavnlig effekt på de dage, hvor alting bare går galt. Nu er både opfordring og blød hynde ihvertfald på plads 😉

Hvad mon du sial bruge din dag på?

Underskrift

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *