baby vOg ja, det er min barsel jeg taler om. Det er vel egentlig lidt åndssvagt at jeg skriver at det er et snart overstået kapitel for sagen er, at den jo først slutter 1. juli hvorefter jeg holder seks ugers ferie i umiddelbar forlængelse heraf, men med tanke på, hvor hurtigt de første otte måneder er forløbet, kan jeg altså godt tillade mig at skrive, at det snart er overstået. I dag fik jeg brev (ved ikke, hvorfor jeg fortsat kalder det brev da det jo egentlig er et notits i mailbakken om, at der er e-post) om at vi har fået tilbudt plads i den institution som de to ældste også har gået i. Og nej, hvor det dog lettede. Det er en rigtig populær institution med lang venteliste og da vi jo ikke kommer til at have børn gående på samme tid, var vi lidt i tvivl om anciennitetsreglerne, men nu har han fået tilbudt plads pr. 1. juli (hvilket nogen måske allerede har set her). At vi allerede nu ved, hvad han skal og hvornår han kan starte fik mig, trods taknemmelighed over at det er faldet på plads, til at stå med noget ambivalente følelser. Det betyder jo at den tid, hvor jeg kan møsse på ham hele tiden og hver dag, er ved at være slut. Til trods for at vi jo kender pædagoger og ledelse og er helt trygge ved at skulle overlade ham i deres varetægt, synes jeg jo stadig at han er alt for lille til at være væk fra sin mor. Det er desværre vilkårene i vores familie og i stedet vil jeg fokusere på de gode ting.

Fra i morgen vil jeg derfor nyde, at det er forår og at jeg først skal tilbage på arbejde i midten af august og forsøge at bilde mig selv ind, at det er der laaaaaang tid til 😉

Underskrift

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *