OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg kan se, at der er flere, der kigger forbi når jeg skriver om hverdagen med tre børn. Jeg har tidligere skrevet om det under samme overskrift herher og her. Da bloggen her primært er skriverier om det, der gør mig i godt humør, er det oplagt at skrive lidt om den lille flok som manden og jeg har valgt at tilføje til jordens befolkning. Da vi var afsted i weekenden fik mellemstebarnet skoldkopper. Det betyder at hun er hjemme disse dage og det er derfor en meget nem og oplagt mulighed for at give hende lidt ekstra opmærksomhed. Hun elsker, ligesom sin mor, at være kreativ, at indrette og at lave forskellige stillebens på sit værelse. Det bedste er, når hun får lov til også at lave disse i stuen og i de rum som vi som familie ellers huserer i. I går fik hun lov til at pynte op til påske. Hun lavede en fuglerede af birkegrene og satte fjer, æg og gækkebreve på grene.

Når man får mere end et barn, tror jeg at mange forældre tænker på, hvordan de finde tid til at hvert enkelt barn føler sig i fokus, føler sig elsker, set, værdsat osv. For os har det ihvertfald fyldt både i snakke om, hvorvidt og hvornår barn nummer to og tre skulle komme. For mig er en vigtig succes som mor at have den der følelse af, at i dag gjorde jeg det godt. Følelsen kan både opstå efter en helt igennem fantastisk dag. Men den kan også opstå efter en mere konfliktfyldt en af slagsen, hvor jeg trods alt formåede at holde hovedet koldt og hvor jeg formåede at vejlede mine børn (nok primært pigerne, da V fortsat er for lille til at forstå, at der ikke nødvendigvis er happyhour i mælkebaren hver nat eller at mors potteplanter ikke skal hverken væltes eller spises) på en sådan måde, at de dels forstod det, men at de også følte sig værdsat og elsket samtidig med, at de opnåede en forståelse for, at det der blev sagt/gjort ikke var helt i orden… Følelsen kommer helt sikkert også når jeg efter en dag (særligt alene med alle tre) trods alt formår at give dem alle en følelse af at have været i fokus og at være “blevet set”.

I dag skal vi have skaffet karsefrø så der kan produceres rå mængder af karse til de næste mange dage. Hun har lagt diverse remedier klar og er allerede begyndt at planlægge sine sygedage. Skønne pige…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Underskrift

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *