Navnefest

Som jeg har skrevet om både her og her holdt vi i søndags fest for hr V. Vi fik ham ikke døbt, hvilket var et helt bevidst valg. Det lyder lidt sjovt for nogen da vi egentligt betegner os som kristne her i biksen, men netop derfor er dåben for os ikke bare en symbolsk, fin og traditionsbunden handling, men et valg som vi selv synes man skal tage – altså om man vil døbes med hvad det nu indebærer (typisk blandt andet medlemsskab af kirken). Det valg synes vi skal være hans eget og derfor valgte vi at holde en navnefest i stedet.  Indrømmet en dåbskjole ser noget sødere ud på en baby, men der er heldigvis ikke krav om, at stille op i en kjole senere hen 🙂 Og ja, han kan også senere vælge at melde sig ud og ja, det kan være synd for ham at skulle lade sig døbe i en højere alder fordi han senere hen vil konfirmeres sammen med de andre, men så vil vi forklare ham, hvorfor og så håber vi på, at han trods alt kan se fornuften i, at vi ikke bare tog stilling på hans vegne i første omgang. Nok om det. Det er som sådan ikke en kæphest for mig, at folk ikke skal lade deres børn døbe, hvis ikke de tror eller hvis de netop tror. Og jeg synes da også at det er en fin og hyggelig tradition. Dette er bare lidt om, hvorfor vi har valgt som vi har, da det altid giver anledning til spørgsmål 😉

Vi havde inviteret de nærmeste af vores venner, men egentlig primært dem, der på den ene aller anden måde har noget med vores børn at gøre. Vi havde lånt lokaler og stod selv for oppyntning, mad mv. Det var et bevidst valg og handlede både om, at det var billigere, men i høj grad også fordi vi så kunne få det præcis som vi ville have det. For eksempel var der en del med med små børn. Derfor var det vigtigt for os med meget plads, flere høje stole og et sted, hvor børnene kunne lege. Her var en lille gård til barnevogne og et legerum med forskelligt legetøj. Derudvover var der bordfodbold til de lidt større børn.
At der var så meget plads gjorde, at man ikke lagde mærke til at vi var så mange samlet og at børnene ligeledes hyggede sig. Og som forældre ved man, at når børnene hygger sig, hygger forældrene sig 😉 Vi serverede forskellige oste og pølser samt forskelligt lækkert brød og tapenader. Jeg lavede en romesco som jeg forestiller jeg vil smide på bloggen på et tidspunkt ved lejlighed (eller bare opskriften på den og ikke selve romescoen…)
Alt i alt var det altså en rigtig dejlig dag med vores skønne familie og dejlige venner.

Dagen derpå

At planlægge sådan en fest har altså sat sine spor og resten af søndagen samt i går og i dag har jeg bare været helt færdig og taget alt ting stille og roligt. Jeg har netop været til lægen med bette V, der skulle vaccineres. Han ligger nu og sover i sin barnevogn og jeg nyder rester her foran computeren. Jeg er spændt på om han klarer dagen uden bivirkninger. Vi krydser fingre.

God dag og tak fordi du læste med

Beklager de knap så personlige billeder. Der var bare mennesker på alle billederne som ikke nødvenigvis har lyst til at havne her 😉

navnefest2 Navnefest3Navnefest navnefest4

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *