Om at tage billeder af børn

Sia2

Sia Aimee1 Aimee2 Når jeg tager billeder af børnene synes jeg tit af de bedste bliver dem, hvor man tager dem i de aktiviteter, de allerede er igang med. Jeg er ikke selv den største fan af de typiske portrætfotos og synes ofte, at de bliver en anelse kunstige i forhold til, hvordan jeg selv ser børnene i deres hverdag. Derudover synes jeg ofte, at det er mere interessant at se billeder, hvor de ikke nødvendigvis kigger i kameraet, men kigger væk og hvor man fornemmer, at de er i deres egen verden. Endeligt kan jeg godt lide de lidt skæve vinkler, hvor billedet for eksempel skæres i panden. Det fanger øjet og giver på en måde et lidt filmisk udtryk.

Ovenstående er et par hurtige billeder, der netop er knipset af ungerne i haven. For mig er disse langt mere udtryksfulde end hvis jeg havde bedt dem stoppe deres aktivitet og kigge på “mor”. Se lige S’s udtryk i det første billede. Der gemmer sig langt mere bare de øjne end hvis jeg havde bedt hende om at “posere”.

Tanker om hjemmefødsel

Lillebror skal fødes hjemme. Ja, så er det sagt. Det er ikke fordi vi er særlig hippie- eller urteagtige herhjemme. Faktisk er jeg helt vild med samtlige e-numre i hariboes multimix 😉 Sagen er, at de to foregående fødsler er gået så stærkt, at vi er bange for ikke at kunne nå til hospitalet tidsnok. Samtidig skulle vi under alle omstændigheder have født ambulant og så var alternativet – en hjemmefødsel – pludselig lidt tættere på. Det har været en beslutning, der har været længe undervejs, men nu hvor den er taget, er vi ret hooked på det. Vi har egentlig ikke forberedt så meget. Man kan fx. leje store oppustelige bassiner, pumper, liners(?), private jordmødre og deslige, men som sagt regner vi lidt med endnu en hurtig fødsel og så er tiden altså ikke til at fumle rundt med varmt vand og luftpumper. Vi har fået en stak gamle håndklæder af mine forældre og har fundet et par gamle lagener frem. Det hele kan bare smides ud efter “seancen”. Derudover har jeg købt KÆMPE trusser – I ved sådan nogle af de største stina trusser fra Føtex. Nå, men de var billige og erfaringerne fra de sidste par gange er, at de er ganske udemærket lige efter fødslen. Hvis der skal siges lidt postivt, så er der da en lille blondeelastik foroven og ikke et stort blåt stempel med ordlyden “region hovedstadens centralvaskeri” som på dem, man bliver udstyret med på hospitalet.

Filip har i øvrigt også anskaffet noget afdækningsfilt til gulvet, hvis nu der skulle komme en ordentlig eksplosion af hvad der nu måtte eksplodere…

Der er godt halvanden uge til action og jeg ser frem til forhåbentlig at kunne opdatere med lidt positiv læsning omkring det projekt 😉

Inspiration til babytøj

25C3-2598nsker-til-lillebrorDet er (jo?) som bekendt en dyr affære at sende kommende mødre på barsel. Jeg er en af dem, der er gået fra hele otte uger før termin og dette giver jo forfærdelig meget tid til at bygge rede og få gjort klar til babys ankomst. Ovenstående er ting jeg flere gange har puttet i min virtuelle indkøbskurv. Jeg er en sucker for uld og lækker kvalitet. Jeg har allerede de to ting fra marmar og silkehuen. Ulddragten sukker jeg lidt efter her til vinter, men er i tvivl om jeg skal nøjes med en jakke. Tæppet er bare så fint og lækkert, men vi har et fra storesøsteren som jeg har lovet manden godt kan genbruges. Tingene kan blandt andet købes her, her, her, her, og her

Inspiration lillebrors værelse

c800x646

Vi har jo en lillebror i ovnen herhjemme. Ift. indretningen er det først planen at vi rykker rundt enten i efterårsferien eller juleferien alt afhængig af de øvrige projekter, vi har gang i :/ Lige nu har vi i alt tre værelser i huset, hvoraf vores soveværelse er relativt stort. Pigerne har hver deres, men sover begge på A’s værelse (der står en fin hjemmedyrket køjeseng og så synes de det er såååå hyggeligt). Når der skal laves om skal lillebror flytte ind i S’s nuværende værelse. A beholder sit og S får den ene halvdel af vores soveværelse, der vil blive adskilt af en gipsvæg. Planen er, at de pigerne fortsat skal sove sammen da vi ellers synes, at S kommer liiiidt for tæt på 😉

Nå, men altså selvom at det ikke er lige nu at vi skal købe ind til lillebror, kan man jo godt drømme lidt alligevel. Vi vil gerne have en kombination af grå, gul og beige. Ovenstående kunne være gode bud på ting, der kunne ende på hans værelse. Vi har allerede leandersengen i hvid og opbevaringsmøblet fra ikea (i øvrigt den mest geniale opbevaringsløsning IMO). Derudover har vi trådkurven i stuen, dog i sort. Det er planen, at lillebrors legetøj skal være i den så han også har lidt i stuen. Det udelukker dog ikke, at der måske kommer en på hans værelse også da den er fiiin 🙂 De øvrige ting er fra Ferm Living, der laver nogle ret fine ting – både til voksne og børn.

Min digitale dagbog

Så går det løs. Jeg har nu besluttet mig for at starte en lille blog. Bloggens indhold bliver defineret henad vejen, men vil primært komme til at omhandle min hverdag og de ting som jeg fylder den med. Der vil derfor være fokus på hverdagslivet i en familie med (snart) tre børn, en hund, en mand, en ordentlig familiecontainer af en bil og en dejlig villa lidt udenfor København. Derudover vil der formegentlig komme lidt tanker om mode – både til voksne og børn, boligindretning og den barslende tilværelse.

Jeg har tidligere haft bloggen lillelindell.blogspot.dk som primært var en kreablog. Jeg følte mig dog til sidst lidt “fanget” i det univers idet jeg gennem en periode i mit liv ikke havde så mange projekter igang og derfor ikke synes der var plads på bloggen til de ting, jeg ellers fylder mit liv med. Denne blog vil derfor i høj grad være min egen dagbog og indeholde de ting, jeg nu tumler med i hverdagen. Jeg forestiller mig, at den skal være mit personlige opslagsværk, der kan give lidt tilbageblik over mit liv som det så ud på et givent tidspunkt. Nogen indlæg vil måske derfor bære præg af dette i form af tanker, billeder osv. der kan hjælpe erindringen på vej – nu må vi se.

Jeg regner med at poste indlæg et par gange om ugen og melder ud, hvis dette ændrer sig.

Jeg er på ingen måder en haj udi html koder, blogdesign og andet, men er en anelse forfængelig hvad det angår og vil gerne have et ordentligt udseende på bloggen så der kommer måske lidt småjusteringer undervejs. Hvis der er nogen, der kommer forbi min virtuelle dagbog og har ideer til, hvad der bør foretages af ændringer på den front, er I aldeles velkomne.

1 13 14 15