Nye værelser - nspiration til indkøb

Så er vi igang

Som jeg har fablet om flere gange blandt andet her, her, her, her, her og her skal vi have nye værelser herhjemme. Huset er som skabt til to børn, men nu er vi jo gået hen og blevet tre børn i familien, hvilket gør, at der må tænkes lidt kreativt. I går gik vi igang med at tømme vores soveværelse. Det er et ret stort værelse som jo så desværre også rummer en del ting 😉 Vores oprindelige plan var egentlig, at vi skulle sove i stuen mens byggeprocesen stod på, men tog heldigvis i sidste øjeblik beslutningen om at rykke sammen i mellemstebarnets værelse. Det gør dels, at vi fortsat har lidt privatliv, men også at jeg ikke skal gå herhjemme og se på det rod som sådan en omrokering jo medfører. Vi har nu tømt værelset og jeg skal igang med rengøringen. Det lykkedes os, at få plads til både mellemstebarnets legetøj og opbevaring, to store kommoder, vores og mindstebarnets seng samt “det løse”. Der er så heller ikke meget gulvplads tilbage 🙂 I weekenden går manden igang med at sætte filt op på væggene i soveværelset. Når det er gjort skal gulvet males og endelig skal gipsvæggen op. Værelset kommer fremover til at blive soveværelse i den ene ende og legeværelse for mellemstebarnet i den anden. Jeg tror at det bliver rigtig godt når vi engang er færdige…

Og når vi så engang er færdige

Værelset hvor mindstebarn og vi voksne pt er stuvet sammen på, bliver bettefisens. Han får det største værelse. Til gengæld kommer han også til at skulle have alle fællestingene plus at det er det værelse som ligger i umiddelbar forlængelse af stuen og dermed også det værelse, som helt naturligt oftest bliver brugt til leg.

Jeg har også i tidligere inlæg vist collager med ting som jeg enten ønsker mig eller som vi skal anskaffe. Ovenstående er noget af det som vi pt har købt eller skal købe til mindstemanden. Vi har grå maling tilbage fra da vi malende en væg i stuen. Planen er, at en eller to vægge på det kommende værelse skal males i samme farve. Som jeg har skrevet om her kan jeg godt lide, at der er en rød tråd i indretningen i husets forskellige rum uden at gå på kompromis med selve rummets funktion selvfølgelig. Birketræsstammen kommer formegentlig også ind i soveværelset med en oversize lyskæde ala denne snoet omkring. Vi har for nyligt beskåret et kæmpe birketræ og har i den forbindelse gemt et par stammer som jeg tror kan blive et fint indslag i indretningen og en god måde at få lidt natur indendøre. Samtidig er det med til at skabe det lidt rå udtryk som vi er ret glade for.

Hvad skal du mon bruge weekenden på?

Underskrift

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *