Jeg er velvidende, at der er gået lidt boligblog i den her på matriklen. Dog er det jo stadig hverdag (omend det jo faktisk er ferie for vores vedkommende) men det betyder, at der jo også bliver lavet andet end værelser her i det lille hjem. Nederst i indlægget er der et par billeder af projektet som skrider frem, men ellers bliver indlægget her knap så boligblog agtigt 😉

F fik ferie fra i dag, men har jo brugt tid på (ja for den da – nu bliver det alligevel nævnt) værelset. Pigerne og jeg havde en aftale med min veninde og hendes seks årige søn om at tage i legeland i Ishøj. Egentlig skulle V have været med, men det passede med, at F alligevel skulle holde pause og vi lod derfor de to herre i huset få lidt kvalitetstid.
Det viste sig at være den rette beslutning for hold da kaffe, hvor var der mange mennesker i det legeland. Vi har (tilsyneladende) tidligere været heldige med at vælge gode dage for jeg har ikke tidligere oplevet SÅ mange mennesker. Børnene var dog ligeglade og har jo heldigvis en alder, hvor de selv kan rende rundt. Veninden og jeg fik derfor lidt veninde tid i deres forældre område – som til gengæld er ret lækkert (på legelandsskalaen forstås). Vi sluttede af med at tumle rund sammen med ungerne og jeg må indrømme, at jeg faktisk selv synes, at det er lidt sjovt så endnu en god grund til, at bassen blev efterladt hjemme.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Ellers har feriens første dage været brug hjemme. Der er blevet spillet og tegnet en del og vi har været i nattøj til langt op ad formiddagen. Skønt. I morgen skal pigerne med deres farmor og farfar i lego world i Bellacenteret og efterfølgende overnatte hos bedsterne. De bliver altid møg forkælede så er sikker på, at vi får to meget glade, trætte og fyldt-op-på-slikkontoen børn hjem på fredag. F og jeg får jo nærmest en dag helt alene og uden børn og V får en dag med fuld opmærksomhed  fra mor og far. Win.   OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og så til den del med lidt værelsesbilleder. Netop nu sætter F og vores kammerat gipsvæg op. gulvet har fået to omgange lak og væggene er grundet. I morgen skal gulvet have lidt klatmaling, gipsvæggen skal grundes og de øvrige vægge forhåbentlig have første omgang.

  • image title

    1

  • image title

    2

  • image title

    3

  • image title

    4

Underskrift

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *